Blog Lele
Vietnamesisk
Siden 2003
 
Anh Lê

Wontonsuppe


Wontonsuppe

Dette er en suppe, som sidder på min rygmarv, i mit sind og i min lugtesans. En suppe som jeg forbinder med de vietnamesiske fester, der blev holdt år ud og år ind blandt de første 30 vietnamesiske flygtningefamilier, der kom til Aalborg i 1979. Den blev serveret ofte på grund af sin enkelthed, men også fordi den ikke kræver for eksotiske råvarer.

De fleste familier boede i fireværelses lejelejligheder med det samme blomstrede tapet, store, kraftige, mørke træspiseborde og det karakteristiske gule, grønne og røde 70’er plastikservice. Bortset fra Vus familie (LêLês administrationschef), som boede i et rødt murstenshus, fordi hans far var den bedste og første skrædder i byen. Alle drømte om at opnå det, han havde opnået.

 Da jeg var omkring syv år gammel, holdt mine forældre et selskab med wontonsuppe efter vietnamesisk sædvane: Efter middagen sad mændene i stuen med cigaretter, politik og verdensdiskussion, mens kvinderne var i soveværelset med de små og pigerne. På det tidspunkt var samtaleemnet ikke hus, bil og diamanter, men børnenes fremtid, selv om vi kun var syv år gamle.

 Alle mødrene sagde efter tur, hvad deres døtre skulle være – læge, ingeniør, skolelærer og måske sygeplejerske. Da det blev min mors tur, sagde hun, at hun ville være glad, uanset hvad jeg valgte, så længe jeg fik en uddannelse. Til sidst spurgte mødrene mig, hvad jeg så ville være, når jeg blev stor, og jeg svarede glad: ”Når jeg bliver voksen, vil jeg være stripper og virkelig smuk!”

Som alle forældre ønsker indvandrerforældre det bedste for deres børn. De er måske lidt mere krævende, fordi de har forladt deres hjemland for et bedre liv. Jeg tror, at politiske flygtninge er de mest krævende forældre, og de kan være næsten helt umulige i deres ønsker for deres børn. Når man har været udsat for farer, fattigdom og trusler om død, bliver nogle nærmest usårlige i deres nye tilværelse, og motivationen er ubegrænset.

Hårdest er det for børnene, der havde to kulturer, men ikke fuldt ud kendskab til nogen af dem. Det er svært at skulle være første generation af akademikere og måske læse til noget, man ikke har lyst til. Og værst er måske følelsen af at komme til at skuffe sine forældre.

Anh Lê
Photo: Columbus Leth

Køb gavekortKøb gavekort
Language
Tilmeld nyhedsbrevTilmeld nyhedsbrev

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close