Blog Lele
Vietnamesisk
Siden 2003
 
Anh Lê

Fingermad


Fingermad

I Vietnam er fingermad en lille appetitvækker, lidt større end en snack og med så megen smag, at man har lyst til at spise mere – så det udvikler sig hurtigt til en forret. I Vietnam spiser man syv-otte gange om dagen, hvoraf de tre er hovedmåltider. De resterende fem mellemmåltider er ofte fingermad; hurtigt, lækkert og nemt. Det mest fascinerende er de små gadekøkkener, hvor nogle retter bliver serveret på faste tidspunkter af dagen, mens andre kan købes døgnet rundt. At opleve Vietnams gader, de små ukendte gyder, de mange madmarkeder og alle gadehjørnerne med madboder, mens man er lettere sulten, er en dejlig form for madtortur.

Klokken er 05 om morgenen, og små madvogne triller gennem gaden med morgensuppe, dampede rismelspandekager og vietnamesiske croissanter. Frokosttiden, hvor friske forårsruller stables op i pyramider og salater i alverdens farver. Om aftenen, hvor gaderne dufter af grillet kød og sprødstegte pandekager. Typisk bliver en bestemt ret udbudt af én sælger, det er hans eller hendes specialitet, som er tilberedt efter familiens opskrift eller hemmelighed. Det er sjældent, at en sælger udbyder flere retter, og det giver mening, når man tænker på, at hver især koncentrerer sig om det, han eller hun er bedst til. Derfor sker det ofte, at man kører langt til et specifikt hjørne, hvor der serveres byens bedste forårsruller eller byens labreste fiskekage lavet efter en 100 år gammel opskrift. Der er så meget mad, præsenteret i madboderne og gadekøkkenerne, som man bare skal prøve, og man forstår bedre vietnameserne ikke kan andet end at smage konstant.

Anh Lê

Køb gavekortKøb gavekort
Language
Tilmeld nyhedsbrevTilmeld nyhedsbrev

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close