Dansk sommer og integration
I går blev jeg stoppet op af en kvinde foran LêLê, og hun spurgte om jeg kunne huske Charlotte og Peter fra Struer?
Ja, Charlotte og Peter var min første danske sommerforelskelse.
Tilbage i start 80’erne, hvor jyderne ikke brugte ordet integration som vi gør det anno 2019, og min familie lige var landet i Aalborg efter flere måneders rejsen på havet, og ophold i flygtningelejre, blev vi præsenteret for Nordjyderne i deres største pragt af venlighed.
Dansk flygtningehjælp havde dannet kontaktfamilier til alle 30 vietnamesiske familier og således fik vi en venskabsfamilie: Hr og fru Bjørn og deres 3 børn. De var begge to hårdtarbejdende på henholdsvis fabrik og som hjemmehjælper. De havde det som mange storbørnsfamilier i fattig-firserne og havde det måske svært ved at få enderne til at mødes.
Alligevel inviterede de os til dansk jul og især om sommeren tog de os med til sommerhuset i Løkken med de smukke klitter og uendelige lange hvide strande. Der var røde pølser, saftevand, rødgrød og storblomstrede orange dynebetræk på mørke træfarvede køjesenge.
Snart meldte andre sig og aflastede mine forældre i ferien med at tage de 2 ældste børn på 7 og 8 år (min bror og jeg og de 2 mindste blev hjemme hos mine forældre i Nørresundby).
Min storebror og jeg blev sendt med toget af gammel Ruth til Kongeslev til en gård, hvor hendes ældre mor boede. I det skønneste grønne paradis med gårdens dyr, æblelund, skov, vilde blåbær og andre skovbær.
Året efter blev vi sendt til Struer, hvor der boede dette skønne par med deres 2 børn, Charlotte og Peter og en masse overskud til at give os den danske sommer og roen.
De lærte os at spise smørrebrød, fange rødspætter ved havet og sove med åbne vinduer til de lyse nætter – mæt og glad efter jordbær i fløde og rendyrket opmærksomhed, kun for min bror og jeg.
De vidunderlige mennesker lærte mig at spise spegepølser med remoulade & ristet løg, bær i fløde, stegt rødspætte i smør, kartoffelsalat, is og mere til. De åbnede dørene ind til sommer, det dovne flydende langsommelige strandliv og dansk glæde.
Senere i mit voksenliv, hvor jeg kom tilbage til Danmark fra Frankrig og Vietnam i 2003 længes jeg efter noget, men vidste ikke hvad.
Jeg begyndte at pakke en lille taske med 3 sæt tøj, et par flaske fiskesaucer og krydderier og tog toget ud i det danske land.
På mine ture slog jeg ned hvor stilheden og det skønne landskab tiltalte mit sind.
Siden da, er jeg blevet feriebarn på Bornholm, Langeland, Anholt og Tisvilde.
Hver sommer bliver mine fiskesaucer og urter pakket i tasken, og jeg giver vietnamesisk mad til gengæld for dansk sommer og kærlighed.
Mine barndomssommer har sat så stort et præg på mig, at jeg udover det i min hverdage har flettet smagene ind: i min lille 80 m2 byhave i hjertet af København, har jeg plantet alle de gode minder: 5 æble-, 2 pære-, 2 blommer-, 1 kirsebær-, 1 morbær-, 4 hyld- og 4 figentræer og hindbær, blåbær, stikkelsbær, solbær, jordbær og ribs.
Den danske sommer skabte en ro i min bror og jeg – det var dengang en værdsat tryghed og meditation for os efter krigen.
Den danske sommer var også en forståelse for dansk kultur og en higen efter at lære mere og være en del af Danmark.
Den danske sommer var også en bro mellem to kulturer, hvor vi begge gav – min brændende lyst til at lave vietnamesisk mad til gengæld for de frikadeller, venlighed og hensyn vi fik.
Jeg tror Nordjyderne forstod fuldt ud dengang og jeg foreslår at vi gør som dem: Bed landmanden, lagermedarbejderen, læreren, den kreative klasse, direktøren og politikerne om at invitere et udenlandsk, indvandrer, flygtninge-sommerbarn og præge dem med dansk sommer helt fra spæd og derefter kommer forståelsen og tilhørsforholdet helt af sig selv…
Min taknemlighed går til vores sommerforældre og især til Struer, Charlotte og Peter.
Jeg pakker lige om lidt min taske med LêLê fiskesauce & krydderier og tager ud i sommerlandet og overrask mig endeligt, du kære danske sommer.
Kærlig hilsen
Anh Lê
