By Lele.dk 0 Comments
10 fejltagelser i drivhuset om foråret

Foråret banker på ruden, og det kribler i de grønne fingre. Du drømmer om saftige tomater, sprøde agurker og duften af basilikum, der fylder hele drivhuset. Men ét forkert træk nu kan koste dig dyrebare uger – eller hele høsten.

Selv erfarne drivhusdyrkere ryger hvert år i de samme fælder: de sår for tidligt, glemmer at lufte ud, eller opdager først bladlusene, når skaden er sket. Heldigvis behøver du ikke være én af dem.

I denne guide dykker vi ned i 10 klassiske forårsfejl, der sniger sig ind, når solen lokker, og handlingslysten er størst. Du får praktiske tip, brugbare huskeregler og simple løsninger, så du kan leve lettere med LELE – og give dine planter den bedste start på sæsonen.

Sæt kaffekoppen fra dig, smøg ærmerne op og lad os sammen sikre, at dit drivhus bliver en grøn succeszone – allerede fra første spire!

1. At starte sæsonen for tidligt

Det er fristende at fylde drivhuset med småplanter, så snart kalenderen skriver marts, men planter er ikke styret af kalenderen – de er styret af temperatur. Sår eller udplanter du for tidligt, risikerer du kuldechok, langsom rodudvikling og sygdoms­modtagelige planter, som hele sæsonen halter bagefter.

Hvorfor kulde er så kritisk

  • Celle­skader: Temperaturen under ca. 5 °C får cellesaften til at krystallisere, hvilket giver permanente vævsskader.
  • Nedsat optagelse af vand og næring: Kold jord bremser røddernes aktivitet; planten sulter trods gødning.
  • Svingende døgnrytme: Varme dage og kolde nætter stresser planten, så den bruger energi på overlevelse frem for vækst.

Tommelfingerregler for temperatur

Brug et jordtermometer og et almindeligt minimum/ maksimum­termometer i drivhuset:

  1. Jord­temperatur skal være mindst 10 °C for robust salat, 12 °C for tomat og >15 °C for agurk, chili og squash.
  2. Nattetemperatur bør ikke dykke under 5-8 °C for de fleste grøntsager og helst over 10 °C for varmekrævende arter.
  3. Hold øje med stabile temperaturer tre-fem nætter i træk, før du sår eller planter ud.

Sådan snyder du foråret

  • Fiberdug/bobleplast: Læg et lag over planterne om natten. Det hæver temperaturen 2-4 °C og reducerer varmetab.
  • Minidrivhus eller plasttunnel på drivhus­bordet samler varmen omkring de små spirer.
  • Vanddunke eller sten opvarmes om dagen og afgiver langsomt varme om natten (billig passiv varmekilde).
  • Reserveplads indendørs: Hold backup­planter i potter i vindueskarmen, indtil vejret bliver stabilt.

Tjekliste før du sår/udplanter

  1. Har jorden nået mindst 10 °C (mål om morgenen)?
  2. Har nattetemperaturen ligget stabilt over 5 °C en uge?
  3. Er vejrudsigten fri for nattefrost de næste 10 dage?
  4. Har du fiberdug eller andet dækmateriale klar til kolde nætter?

Når alle punkter er opfyldt, kan du roligt gå i gang – og du vil opleve, at planterne kvitterer med kraftigere rødder, mørkere blade og et forspring, der holder hele sæsonen.

2. Mangelfuld ventilation på solrige dage

Når forårssolen for alvor tager fat, kan temperaturen i et lukket drivhus stige fra behagelige 20 °C til over 40 °C på mindre end en time. Det giver ikke blot varmestress og visne blade – det driver også luftfugtigheden i vejret, så kondens drypper fra ruderne og danner ideelle betingelser for gråskimmel, meldug og andre svampe.

Den gode nyhed er, at rettidig og rigtig ventilation både kan holde temperaturen nede og fugten ude:

  • Udluft hver dag – også når det er køligt. Åbn tag- og sidevinduer allerede om morgenen, inden solen varmer rummet op. Først når nattemperaturen ligger stabilt over 10 °C, kan du overveje at lade et vindue stå på klem natten igennem.
  • Skab gennemtræk. Har drivhuset både dør, side- og tagvinduer, så åbn dem i hver sin ende. Den lodrette luftbevægelse transporterer varme og fugt væk markant hurtigere end et enkelt åbent vindue.
  • Installér automatiske vinduesåbnere. De voksfyldte stempler reagerer på varmen og åbner gradvist ved ca. 22-25 °C. Dermed bliver drivhuset ventileret, selv når du er på arbejde eller weekendtur.
  • Tjek kondensniveauet morgen og aften. Dugdråber på glas og planter betyder, at du bør øge luftskiftet eller supplere med en lille cirkulationsventilator.
  • Udnyt “skorstenseffekten”. Placer eventuelt et lavtsiddende jalousivindue i modsatte side af et højt tagvindue. Varm luft stiger op og trækker frisk luft ind nedefra – næsten som naturlig aircondition.

Hvis du bemærker hvide svampesporer eller klæbrige blade, er det ofte et tegn på, at luften har stået stille for længe. Prioritér derfor ventilation som en daglig rutine – det kan spare dig for både plantesygdomme, pesticider og ærgrelser senere på sæsonen.

3. Forkert vanding og vandtemperatur

Det er fristende at give drivhusplanterne en ordentlig tår vand, når solen endelig kigger frem, men forkert vanding i foråret er en genvej til rodskader og svampeangreb. Jorden er stadig kold, fordampningen lav og rødderne arbejder langsomt. Derfor skal vandingen tilpasses årstiden – både mængde, tidspunkt og temperatur er afgørende.

Undgå vandlogning – Rødder skal ånde

  • Tjek dræn: Vand skal kunne løbe væk. Brug grov perlite eller småsten i bunden af større krukker og sørg for, at kapilærkasser ikke står i “soppebad”.
  • Vand hellere ofte og let end sjældent og voldsomt. En jævn fugtighed holder rødderne aktive uden at kvæle dem.
  • Løft potterne: Føles de tunge, er de sandsynligvis våde nok. En fugtig – men ikke blank – overflade er et godt pejlemærke.

Koldt vand = kolde rødder

Planternes rodzone bør aldrig være meget koldere end luften. Vand direkte fra hanen kan i april ligge på 6-8 °C, og det giver “kuldechok” til rødderne.

  • Fyld vandkanden aftenen før og lad den temperere i drivhuset – så stiger vandet til 15-18 °C.
  • Har du regnvandstønde, så placér den i drivhuset eller tæt på sydvæggen, hvor solen varmer den naturligt.

Vand på det rigtige tidspunkt

Morgenvanding er guld værd. Jorden når at tørre let op i løbet af dagen, og den relative luftfugtighed falder, så risikoen for meldug og gråskimmel mindskes. Aftenvanding gør omvendt luften fugtig hele natten og giver perfekte betingelser for svampe.

Kapilærkasser og selvvandende systemer

Selvvandende løsninger er ideelle i det tidlige forår, hvor svingende temperaturer gør det svært at ramme den rigtige mængde vand manuelt.

  • Kapilærmatte eller -kasse holder jorden konstant fugtig nedefra, så overfladen kan tørre op og hæmme svampesporer.
  • Brug en flydeventil eller et simpelt overløb for at forhindre, at reservoiret bliver overfyldt efter slagregn.
  • Tjek vandstanden ugentligt – ikke dagligt – for at undgå overkorrektion.

Huskeliste til optimal forårsvanding

  1. Vand altid med lunkent vand (15-20 °C).
  2. Læg vanding i de tidlige formiddagstimer.
  3. Sikr god dræning og undgå vand, der står i pottebakker.
  4. Mål jordfugtigheden med finger eller fugtmåler – ikke efter kalender.
  5. Overvej kapilærkasser til tomater, agurker og peber, der kræver ensartet fugt.

Med det rette vandingsregime får planterne en god start, rødderne forbliver sunde, og du slipper for de klassiske “våde fødder” i drivhuset.

4. Ingen eller for hurtig afhærdning

Planter, der har hygget sig i vindueskarmen med jævn stuetemperatur og filtreret lys, er ikke klar til fuld sol og kølige nætter i drivhuset fra den ene dag til den anden. Uden afhærdning får blade let hvidgule solskolder, og planterne stopper midlertidigt væksten, mens de prøver at tilpasse sig det nye klima. Resultatet er uger med tabt produktion, som ellers kunne være undgået.

Sådan afhærder du trin for trin

  1. Start inde: Skru gradvist ned for varmen omkring planterne én uge før flytning. Et køligere værelse eller et åbent vindue om dagen får planterne til at danne tykkere blade.
  2. Skygge i drivhuset dag 1-2: Sæt bakkerne i drivhuset en overskyet dag eller giv let skyggenet (30-40 %) på. Lad dørene stå på klem, så temperaturen ikke ryger i vejret.
  3. Kort ophold og hjem igen: Første døgn bliver kun 4-6 timer i drivhuset. Tag bakkerne ind til natten, hvis nattetemperaturen ligger under 8-10 °C.
  4. Øg eksponeringen: Giv 2-3 timer mere pr. dag og fjern gradvist skyggenettet over 5-7 dage. Hold øje med blade, der bliver grålige eller glasagtige – det er tegn på solskade.
  5. Efter en uge: Når planterne står fuld tid i drivhuset uden skader, kan de pottes om eller plantes i bede/kummer.

Praktiske tips til en smidig overgang

  • Vand om morgenen med lunkent vand. Kolde rødder sænker tilpasningen.
  • Placer en klimadata-logger i drivhuset. Viser den under 5 °C om natten, så vent med natophold.
  • Sprøjt bladene let med vand de første dage; høj luftfugtighed reducerer fordampningsstress.
  • Brug en blæser i drivhuset; let vind gør stænglerne kortere og stærkere.
  • Har du mange bakker, så rotér placeringen dagligt – midten af drivhuset bliver ofte varmest.

Når afhærdningen gøres rigtigt, forkortes plantens pausetid, og du får en robust kultur, der straks kan udnytte forårets lys og give en tidligere og større høst.

5. At springe forårsrengøringen over

Forårsrengøringen er drivhusets årlige “vaccination”. Efterladte blade, alger på glasset og jordskjulte larver giver skadedyr og sygdomme et forspring, længe før du får sat det første tomatfrø. Brug en halv dag på en grundig omgang nu – og spar dig selv for månedsvis af bekymringer.

Hvor gemmer problemerne sig?

  • Ruder og sprosser: Algefilm og svampesporer skygger for lyset og drysser ned på planterne.
  • Borde, hylder og kapilærkasser: Sprækker og samlinger er perfekte overvintringssteder for bladlus-æg og trips.
  • Potter og bakker: Saltaflejringer og jordrester indeholder bakterier, som giver rodbrand og visnesyge.
  • Jorden: Larver af sørgemyg, snegleæg og svampesporer ligger klar til startskuddet.

Trin-for-trin tjekliste

  1. Tøm drivhuset helt. Flyt planter, krukker og værktøj udenfor på en presenning.
  2. Fej og fjern løst materiale. Blade, kviste og gammel jord smides i affald eller varm kompost.
  3. Vask glas og rammer.
    Brug en blød børste og lunkent vand med et mildt rengøringsmiddel.
    Skyl efter med rent vand for at undgå sæberester, der kan brænde bladene senere.
  4. Desinficér kontaktflader.

    Overflade Midel Blandingsforhold Virketid
    Metalsprosser & bordplader Atamon eller Rodalon 1 del til 19 dele vand 10 min.
    Plastpotter & bakker Kogende vand + opvaskemiddel – 5 min.
    Kapilærmåtter Brintoverilte 3 % Rent Spray, lad tørre

    Kassér revnede potter og meget algebegroede måtter.

  5. Skift eller forny jorden.
    Fjern de øverste 10 cm jord eller hele indholdet i bede, hvis sidste års afgrøder var hårdt ramt af sygdomme.
    Tilfør kompost og evt. ny sphagnumfri drivhus-jord.
  6. Rengør vandingssystemet. Skyl slanger med eddikevand (1:10) for at opløse alger og kalk, og lad dem tørre.
  7. Luft ud og tør af. Lad døre og vinduer stå åbne et par timer, så fugten fordamper fuldstændigt.

Bonus-tips til en lettere næste sæson

  • Sæt limplader op med det samme; så fanger de de første ubudne gæster.
  • Anvend hvide stenmel-fliser som gulv – de reflekterer lys og er nemme at spule rene.
  • Markér rengøringsdatoen i kalenderen, og lav det til en fast tradition hvert forår.

En skinnende ren start giver både dig og planterne et mentalt og fysisk forspring. Når den første solstråle rammer nyvaskede ruder, vil du takke dig selv for ikke at have sprunget forårsrengøringen over.

6. Udpint jord og ubalanceret gødskning

Har du dyrket i det samme drivhusbed gennem flere sæsoner, er jorden med stor sandsynlighed blevet drænet for næringsstoffer og organisk materiale. Resultatet er planter, der starter fint, men hurtigt går i stå, får lyse blade eller giver små, smagsløse frugter. Forårets første opgave bør derfor være at genoplade jorden med ny energi – præcis som du selv har brug for morgenkaffen, før dagen kan begynde.

Tegn på udpint jord

  • Bleg eller gullig bladfarve på unge planter.
  • Langsom eller stagneret vækst trods korrekt temperatur og vanding.
  • Revnet eller hård, skorpet overflade, der ikke holder på fugt.
  • En “død” lugt- eller følelse – få regnorme og ingen smuldrende struktur.

Sådan fornyer du drivhusjorden før sæsonstart

  1. Fjern de øverste 15-20 cm jord i bede, krukker eller kapilærkasser, hvis du ikke gjorde det i efteråret. Smid den gamle jord i komposten eller brug den i prydhaven.
  2. Bland frisk, økologisk plantesæk eller pottemuld med minimum 25 % hjemmelavet kompost. Kompost tilfører både næring og gavnlige mikroorganismer, der øger planternes modstandsdygtighed.
  3. Tjek pH-værdien med et simpelt jordtest-kit. De fleste grøntsager trives ved pH 6,0-6,8. Er jorden for sur, tilsæt dolomitkalk; er den for basisk, kan du blande nålekompost eller svovlgrus i.
  4. Tilføj langsomt frigivende gødning, fx pelleteret hønsegødning eller organisk NPK, inden du gennemvander. Det sikrer en jævn forsyning de første 4-6 uger.
  5. Vend jorden let – blot én spadestiks dybde. Undgå at forstyrre jordens naturlige lagdeling mere end nødvendigt.

Fast gødningsplan gennem sæsonen

Stadie Næringsbehov Praktisk løsning
Spiring & prikling Lavt – for meget kvælstof giver ranglede planter. Så- og priklemuld uden ekstra gødning.
Udplantning Mellem – rødderne skal etablere sig. Kompost + pelleteret gødning i plantehullet.
Kraftig vækst Højt – især kvælstof og kalium. Flydende gødning hver 7.-10. dag eller drypflange i kapilærkasser.
Frugtsætning Højt kalium, moderat kvælstof for smag og farve. Tomat- eller agurkegødning med ratio 4-2-6.

Potteplanter kræver ekstra opmærksomhed

I krukker og kapilærkasser er rodvolumen begrænset, og næringsstoffer udvaskes hurtigere. Skift al pottejord hvert år – eller minimum halvdelen, hvis der er mange beholdere. Fyld op med nyatureret kompost og vælg pottejord med lergranulat eller kokosfiber for bedre vandretention. Indarbejd 4-5 g langtidsvirkende gødningspiller pr. liter jord; de frigiver næring over 3-4 måneder.

Quick-tips til en næringsrig start

  • Fordel et 3-5 cm lag ormekompost som topdressing efter udplantning.
  • Anvend flydende brændenælde- eller kompostte som “grøntsags-espresso” ved synlige tegn på næringsmangel.
  • Gem aske fra rent, ubehandlet træ og drys et tyndt lag som kalium-boost til tomater og chili.
  • Undgå “gødningschok”: Vand altid jorden først, og giv derefter flydende gødning.

LELE-tip: Lad et par mælkekartoner med jorden fra drivhuset stå indendørs et par dage. Lugter de surt eller muggent, er det et klart signal om, at jordfornyelse er påkrævet!

Når du starter med en vital, velafbalanceret jord og en gennemtænkt gødningsstrategi, får dine planter det bedste forspring. Resultatet viser sig senere på sommeren i form af frodig vækst, færre sygdomme og en smag, der bekræfter drivhusets ry som havens skatkammer.

7. For tæt plantning og skygge

Når det kribler i de grønne fingre, kommer man let til at pakke drivhuset som var det et kollektiv fra 70’erne – hyggeligt, men åh så usundt for planterne. For tæt plantning giver:

  • Lysmangel – bladene skygger for hinanden, og fotosyntesen går i knæ.
  • Dårlig luftcirkulation – fugtig, stillestående luft er et paradis for skimmel og meldug.
  • Kamp om næring og vand – de stærkeste vinder, mens resten mistrives.

Anbefalede afstande

Der er selvfølgelig forskel på dværgchili og rankende agurker, men som tommelfingerregel gælder:

  1. Tomater: 45-60 cm mellem planterne og mindst 70 cm mellem rækkerne.
  2. Agurker: 60-70 cm mellem planterne; plant helst kun én række pr. bed for fri luft omkring bladene.
  3. Peber og chili: 35-40 cm mellem planterne.
  4. Salat, spinat og andre bladgrønt som forafgrøde: kan sås tættere, men tynd ud til ~20 cm, når de første blade dækker jorden.

Udtønding – Den glemte disciplin

Mærk efter med øjnene (og saksen), når planterne begynder at røre hinanden:

  • Fjern de svageste eller senest såede individer.
  • Hold min. 5 cm luft mellem bladmasser, så duggen kan tørre hurtigt op om morgenen.
  • Lad gerne nogle af de udtyndede planter flytte i krukker – så spilder du intet.

Beskæring for bedre flow

Når planterne er etableret, er beskæring din bedste ven:

  • Tomater: Fjern sideskud (“tyv skud”) hver uge. Klip nederste blade af, når de bliver gule, så luft kan cirkulere under frugterne.
  • Agurker: Nip efter 2.-3. blad på sideskuddene, så planten bruger energi på frugt frem for jungle.
  • Vindueskig: Hvis du kan se udsigten igennem planterne, har de nok lys – ellers er det tid til saksen.

Hurtigt tjek: Er drivhuset for tætpakket?

Sæt dig på hug midt i drivhuset og drej 360°:

  • Skal du skubbe blade til side for at komme rundt? = for tæt.
  • Duggen drypper stadig kl. 11 på en solrig dag? = for dårligt flow.
  • Får du “grøn parfume” på tøjet ved den mindste berøring? = beskær og tynd.

Holder du afstand, tynder ud og beskærer regelmæssigt, kvitterer planterne med færre sygdomme, kraftigere frugtsætning – og et drivhus, hvor du også har plads til at nyde duften af forår.

8. Ingen tidlig skadedyrsovervågning

De første lune forårsdage er skønt drivhusvejr – men de høje temperaturer og den saftspændte, nye vækst er også en buffet for skadedyr. Sætter bladlus, hvidfluer eller spindemider sig først, kan de på få uger formere sig eksplosivt i det beskyttede miljø. Derfor gælder det om at opdage og standse angrebene, før de bliver synlige i form af krøllede blade, klæbrig honningdug eller spind.

Sådan kommer du foran skadedyrene

  1. Opsæt gule limplader allerede ved sæsonstart.
    • Hæng 2-4 plader pr. 10 m² – tæt på dør, vinduer og mellem planterne.
    • Tjek dem ugentligt; to-tre små hvide prikker i marts er et advarselssignal, ikke noget, der kan vente til maj.
  2. Gå drivhuset igennem to gange om ugen.
    • Vend blade på tomater, peber og agurker – især de yngste skud.
    • Hold øje med lyse prikker (spindemider), krusninger (bladlus) og små hvide “møller” der flyver ved berøring (hvidfluer).
    • Brug en lup – 30 sekunder nu sparer timer senere.
  3. Sæt ind biologisk – hellere for tidligt end for sent.
    Skadedyr Naturlig fjende Dosering / Tidspunkt
    Bladlus Snyltehvepse (Aphidius) 1 pr. m², når de første bladlus ses eller senest i uge 16
    Hvidfluer Parasitisk hveps (Encarsia formosa) 1 kort pr. uge i 3 uger ved temperaturer >18 °C
    Spindemider Rovmider (Phytoseiulus persimilis) 50 pr. m² – forebyggende i starten af sæsonen
  4. Brug forebyggende hygiejne:
    • Fjern ukrudt og plantestumper, som kan skjule skadedyr og æg.
    • Rengør vandingsbakker og potter med mild sæbe/rodalon.
    • Hold et jævnt fugtigt klima; spindemider trives i tør luft.
  5. Reager hurtigt ved fund.
    • Brus planter over med haveslangen for at skylle bladlus og spind af.
    • Klip hårdt angrebne topskud af – de vokser hurtigt ud igen.
    • Supplér med neem-olie eller kalium­sæbe som mild, økologisk kontaktbekæmpelse, hvis biologisk kontrol ikke slår til.

Ved at etablere denne inspektion-opdag-reagér-rutine allerede fra marts, holder du bestanden nede på et niveau, hvor naturlige fjender og minimale indgreb kan følge med. Resultatet er sundere planter, mere udbytte og et forår i drivhuset uden stress – præcis som det skal være.

9. Manglende opbinding og støtte fra start

En af de hyppigste forårsfejl i drivhuset er at lade planterne vokse sig for store, før man tænker på støtte. Resultatet er tit knækkede stængler, hæmmet saftstrøm og et højt sygdomspres fra sår og trykskader. Især tomater, agurker, meloner, chili og passionsblomster har brug for noget at klatre i fra dag ét.

Hvorfor tidlig opbinding er afgørende

  • Forebygger brud: Unge stængler er sprøde. Et kraftigt vindpust eller vægten af den første frugt kan få dem til at knække.
  • Optimal lysfordeling: Når planten ledes opad, får alle blade lys, og skuddene strækker sig ikke i blinde efter taget.
  • Bedre luftcirkulation: Lodret vækst giver færre skjulte, fugtige kroge, hvor svampesygdomme ellers trives.
  • Nemmere pleje: Beskæring, bestøvning og høst bliver langt mindre akrobatiske discipliner.

Vælg det rigtige system

Plante Anbefalet støtte Monteringstidspunkt
Tomat Jutesnore fra tagryg eller spiralstøtter Inden udplantning – snoren hænger klar
Drivhusagurk Bred båndsnor + tværgående espalier Før første blade rører jorden
Peber & chili Lave bambuspinde eller tomatspiraler Ved ompotning til slutgødning
Rankende prydplanter (fx klokkeranke) Net eller ledegitter på væg Når planterne prikles om

Sådan installerer du uden at skade rødderne

  1. Planlæg hullerne: Bor eller stik huller til nedstikspinde før du fylder sække eller bede helt med jord.
  2. Brug overdækning: Læg en bræt- eller trædesten, når du går i bedet, så trykket fordeles og rødderne forbliver intakte.
  3. Nedfæld snoren: Bind jutesnoren fast omkring plantens rodklump inden udplantning – så kommer snoren med opad, uden at du behøver grave senere.
  4. Tjek stabiliteten: Træk let i støtten før plantning; giver den sig nu, giver den sig garanteret senere med to kilo tomater på.

Gode binde­materialer

  • Jute eller kokos: Nedbrydeligt, men holder hele sæsonen.
  • Vokset bast: Blødt mod stænglerne og let at løsne.
  • Klips eller tomatkroge: Gentagne opbindinger uden at klemme.
  • Undgå ståltråd og hårde plaststrips, som snærer ind i vævet.

Til sidst: Sæt en ugentlig påmindelse i kalenderen om at efterstramme snore og flytte clips højere op. Den disciplin koster få minutter, men kan redde en hel sæson fra at vælte – bogstaveligt talt.

10. Ustabil temperaturstyring nat og dag

Når solen bager om dagen og temperaturen styrtdykker efter solnedgang, reagerer planter i drivhuset med stress, langsommere vækst og øget sygdomsmodtagelighed. Forårets lyse, men kølige, perioder gør netop denne udfordring ekstra tydelig – og derfor er stabil temperaturstyring et af de vigtigste greb for et sundt forspring.

Sådan opdager og forebygger du voldsomme temperatursving:

  • Overvågning: Hæng et minimum-/maksimumtermometer eller et digitalt logger-termometer op i plantehøjde. Notér de laveste og højeste værdier hver dag, så du hurtigt ser mønstre og kan gribe ind.
  • Frostbeskyttelse: Anbring et frostvagt-varmeapparat med termostat i drivhuset, indstillet til fx 3 °C. Det slår kun til, når temperaturen dykker, og forhindrer de helt kritiske kuldenætter.
  • Varmelagring: Fyld et par sorte 20-30 L vanddunke og placer dem, hvor solen rammer dem i løbet af dagen. Vandet absorberer varme og afgiver den langsomt om natten – ofte nok til at hæve nattetemperaturen 2-3 °C.
  • Isolering om natten: Læg boblesplast eller fiberdug hen over planterne indvendigt, eller opsæt midlertidige indertunneler. Det skaber et ekstra luftlag og minimerer varmetab.
  • Luft om dagen, men med omtanke: Når du udlufter for at undgå overophedning, så luk gradvist for vinduerne hen mod sen eftermiddag. På den måde holder du mest muligt af solvarmen inde til natten.
  • Automatiser styringen: Termostyrede varmeblæsere, ventilatorer og automatiske vinduesåbnere kan sammen sikre, at både dag- og nattetemperaturer holder sig inden for den ideelle ramme på 18-26 °C for de fleste forårskulturer.

Et jævnt temperaturniveau giver stærke rødder og velsmagende frugter – og sparer dig for både genplantning og energiudgifter. Væn dig derfor til at tjekke tallene lige så flittigt, som du tjekker vejrudsigten, og lad teknikken – fra vanddunke til termostater – hjælpe dig med at leve lettere med LELE.