Ding! Din telefon lyser op. På skærmen står der blot et ukendt nummer: 76 25 97 40. Skal du tage den – eller lade den gå på svareren? De fleste af os får jævnligt opkald fra numre, vi ikke kender, men når samme nummer ringer igen og igen, begynder alarmklokkerne at bimle.
I denne artikel kigger vi nærmere på fænomenet, der har sat mange danskeres tålmodighed (og nysgerrighed) på prøve. Er der tale om harmløs telemarketing, aggressivt salg – eller decideret svindel? Og hvad siger loven egentlig om den slags opkald?
Følg med, når vi dykker ned i brugerberetninger, juridiske faldgruber og konkrete råd til, hvordan du passer på både dine data og din pengepung. Kort sagt: Vi giver dig svaret på, om 76 25 97 40 er til at stole på – og hvad du selv kan gøre, hvis din telefon kimer.
Er 76 25 97 40 sikkert? Kort vurdering
De fleste brugere beskriver 76 25 97 40 som et nummer, der ringer gentagne gange – ofte flere gange om dagen og på skæve tidspunkter. Opkaldene præsenteres typisk som ”service-tjek” af din a-kasse eller forsikring, men mange oplever, at formålet i praksis er aggressivt salg eller at få dig til at skifte selskab.
Flere rapporterer, at sælgeren:
- lægger røret på, så snart der bliver stillet kritiske spørgsmål
- ikke kan dokumentere, hvor de har telefonnummeret fra
- ignorerer en eventuel tilmelding til Robinsonlisten
Derfor vurderes nummeret som uopfordret telemarketing med risiko for svindel. Vi anbefaler at udvise sund skepsis:
- Tag ikke samtalen, hvis du er i tvivl – et ubesvaret opkald er sjældent kritisk.
- Oplys aldrig CPR-nummer, MitID-koder, kortoplysninger eller andre følsomme data over telefonen.
- Overvej at blokere nummeret med det samme og før en log over eventuelle opkald, hvis du senere vil klage.
Er skaden sket, eller har du delt personlige oplysninger, bør du straks kontakte din bank og – ved mistanke om svindel – politiet.
Hvem ringer – og hvad er formålet?
Flere brugere fortæller, at stemmen i den anden ende præsenterer sig som “rådgiver” fra en kendt a-kasse eller et landsdækkende forsikringsselskab. Ved nærmere efterspørgsel kan navnet på selskabet dog skifte, blive uklart – eller også bliver opkaldet pludselig afbrudt. Den gennemgående historie er, at de “bare lige” vil gennemgå din nuværende dækning eller give dig et særligt kampagnetilbud, hvis du skifter med det samme.
Formålet er i praksis klassisk telemarketing: at få dig til at acceptere et medlemskab, en ny policeløsning eller et skifte af udbyder, inden du når at tænke dig om. Strategien inkluderer ofte en påstand om, at “alle andre” sparer penge, eller at du risikerer at stå uden dækning, hvis du ikke handler nu. Et ekstra pres opstår, når sælgeren beder om personlige oplysninger for at “bekræfte din identitet”, hvilket let kan udnyttes til svindel.
Opkaldsmønsteret er aggressivt. Nummeret kan ringe flere gange samme dag, tidligt om morgenen eller sent på aftenen, og gentage forsøget i dagevis. Hvis du stiller kritiske spørgsmål – for eksempel om, hvor de har dit nummer fra, eller om de kan sende skriftlig dokumentation – sker det jævnligt, at de lægger på uden videre. Det er et kendt faresignal, fordi seriøse udbydere efterlader kontaktoplysninger og accepterer et nej tak.
Adskillige modtagere er registreret i Robinsonlisten, men oplever alligevel at få opkaldet. Det indikerer, at afsenderen enten mangler et gyldigt samtykke eller helt ser bort fra lovkravet om at filtrere modtagerlister. Samlet set tegner der sig et billede af en aktør, der prioriterer hurtige salg over lovkrav og god kundeskik, og som derfor med rette vækker mistanke om både spam og potentiel svindel.
Lovgivning og dine rettigheder
I Danmark er udgangspunktet, at virksomheder ikke må ringe til dig med salgshenvendelser uden dit forudgående samtykke. Reglen findes i markedsføringslovens § 4 og forbrugeraftalelovens § 4. Der er kun få, snævre undtagelser – primært når det gælder avis- og magasinabonnementer samt visse typer forsikringer, hvor opkald kan ske uden forudgående tilladelse, hvis du ikke står på Robinsonlisten. Alle andre kommercielle opkald kræver dokumenterbart samtykke.
Et firma, der ringer fra et nummer som 76 25 97 40 for at “tjekke” dine dækninger eller sælge dig en a-kasse, skal derfor kunne bevise, at du på et tidspunkt har givet lov til at blive kontaktet. Kan de ikke det, overtræder de loven. Vær især opmærksom, hvis opkalderen udgiver sig for at være en bestemt a-kasse eller forsikringsmægler, men ikke kan eller vil oplyse tydeligt navn, CVR-nummer og formål – det er et rødt flag.
Robinsonlisten er din vigtigste værn. Når du tilmelder dig (gratis via borger.dk), må ingen virksomhed ringe til dig med telefonsalg – heller ikke dem, der falder ind under forsikrings- eller avisundtagelsen. Respekteres din registrering ikke, er der tale om en klar lovovertrædelse.
Du har derudover ret til:
• Indsigelse: Du kan når som helst sige nej tak til flere henvendelser. Virksomheden skal straks stoppe kontakt, hvis du udtrykkeligt beder om det.
• Oplysning: Du kan kræve at få at vide, hvor de har dit nummer fra, og hvilket samtykke de mener at have.
• Sletning: Efter databeskyttelsesforordningen (GDPR) kan du forlange, at virksomheden sletter dine kontaktoplysninger og dokumenterer det.
• Klage: Overtrædelser kan anmeldes til Forbrugerombudsmanden, som fører tilsyn med telemarketingreglerne.
Følger virksomheden ikke reglerne, risikerer den bøder – og i grove gentagelsestilfælde politianmeldelse. Brug derfor dine rettigheder aktivt: spørg, dokumenter, sig fra, og klag, hvis opkaldet er uopfordret eller påtrængende.
Sådan håndterer du opkald fra 76 25 97 40
Når displayet viser 76 25 97 40, er det første skridt at forholde sig roligt og systematisk. Besvar kun opkaldet, hvis du har tid og overskud til at stille spørgsmål. Begynd med at be’ den fremmede stemme om firmanavn, CVR-nummer, formålet med opkaldet og hvor de har dit telefonnummer fra. Kan de ikke eller vil de ikke svare klart, er det et varsel om, at samtalen bør afsluttes hurtigt.
Bed derefter om at få alt materiale tilsendt skriftligt – fx via e-mail – før du tager stilling til noget som helst. Seriøse virksomheder accepterer dette ønske uden tøven. Husk samtidig den gyldne regel: Del aldrig CPR-nummer, MitID-koder, betalingskort eller kontooplysninger pr. telefon. Ingen legitim a-kasse eller forsikringsaktør har behov for disse oplysninger midt i et uopfordret opkald.
Svarer de undvigende, bliver de påtrængende, eller forsøger de at presse dig til en hurtig beslutning, så sig et tydeligt nej, bed dem slette dine data og afslut samtalen. Læg på uden dårlig samvittighed, hvis tonen bliver ubehagelig eller usikkerheden melder sig.
Har de hævdet at repræsentere din nuværende a-kasse eller et velkendt forsikringsselskab, bør du selv ringe til organisationens officielle kundeservice for at få be- eller afkræftet historien. Brug aldrig telefonnummeret, de netop har ringet fra, og klik ikke på links sendt via sms eller e-mail, før du har verificeret afsenderen.
Slut af med at blokere nummeret direkte på din telefon og notér tid og dato for opkaldet. Skulle mønsteret gentage sig fra andre numre, har du værdifuld dokumentation, hvis sagen skal anmeldes til Forbrugerombudsmanden eller teleselskabet.
Blokering, anmeldelse og hjælp
Den hurtigste måde at få fred er at blokere nummeret direkte på din telefon. På iPhone åbner du seneste opkald, trykker på i-symbolet ved 76 25 97 40 og vælger “Blokér denne opkaldsnummer”. På Android trykker du ligeledes på nummeret i opkaldslisten, vælger “Detaljer” eller de tre prikker og trykker “Bloker”. De fleste nyere modeller giver også mulighed for at rapportere det som spam, så telefonen lærer at afvise lignende opkald automatisk.
Nogle teleselskaber tilbyder en netværksbaseret spærring. Log ind på selvbetjeningen eller kontakt kundeservice og bed dem lægge en spam- eller salgsspærre på dit abonnement. Det koster typisk ikke ekstra og stopper ofte numre, før de overhovedet når din telefon.
Har du en spamfilter-app som f.eks. “Hiya”, “Truecaller” eller dit eget teleselskabs sikkerhedsapp, så sørg for, at den er aktiveret og opdateret. Disse tjenester sammenligner indgående opkald med brugerdatabaser og markerer allerede kendte salgs- og svindelnumre som 76 25 97 40.
Vil du undgå den slags opringninger helt, kan du tilmelde dig Robinsonlisten. Det gør du på borger.dk med MitID. Din tilmelding betyder, at virksomheder som udgangspunkt ikke må ringe til dig med markedsføring, medmindre du udtrykkeligt har givet samtykke.
Oplever du fortsat uanmeldte salgsopkald eller har nummeret overtrådt din Robinson-beskyttelse, kan du anmelde det til Forbrugerombudsmanden. Brug formularen på forbrugerombudsmanden.dk/klage og vedhæft gerne skærmbilleder af opkaldslog og eventuelle beskeder som dokumentation.
Hvis du allerede har givet personlige eller økonomiske oplysninger til ukendte kaldere, så ring straks til din bank og få kort og konti sat i bero. Mistænker du bedrageri, kontaktes Politiet på 114, og du kan spærrer kort via Nets’ døgnåbne spærreservice på 44 89 29 29.
Flere nyttige ressourcer findes hos sikkerdigital.dk, hvor du kan læse om forebyggelse af telefonsvindel, samt hos Forbrugerrådet Tænk, der løbende opdaterer råd om dine rettigheder. Med disse værktøjer i ryggen kan du sætte en effektiv stopper for uønskede opkald fra 76 25 97 40 – og alle andre numre, der forsøger at genere dig.