Hvad er artikel? Afslør hemmelighederne bag form, funktion og indflydelse
”En artikel.” Et enkelt ord, der kan betyde en bestemt ting, et ubestemt noget, en gennemresearchet nyhedshistorie – eller den paragraf, der kan sende hele NATO i krig. Hvordan kan tre så forskellige virkeligheder gemme sig bag det samme lille ord? Og hvordan påvirker netop formen af en artikel dens funktion – og dermed din og min hverdag?
I denne LELE-guide løfter vi sløret for hemmelighederne: Fra de diskrete endelser ‑en og ‑et, der sniger sig ind i danske sætninger, til de journalistiske rubrikker, der kan sætte den politiske dagsorden, og helt ud til Traktatens artikel 5, hvor et enkelt afsnit binder 32 lande til kollektivt forsvar. Undervejs får du konkrete eksempler, aktuelle NATO-cases og en værktøjskasse, så du både kan skrive skarpere og læse klogere.
Klar til at opdage, hvordan et lille ord kan flytte verden – ord for ord, artikel for artikel? Lad os gå i dybden.
’Artikel’ i grammatik: kendeord, bestemthed og generisk brug på dansk
Hvad er en artikel i sproglig forstand?
På dansk bruges betegnelsen artikel om de små ord eller endelser, der markerer et substantivs bestemthed – med andre ord om læseren allerede kender referencen, eller om den præsenteres for første gang. Ifølge Lex.dk’s opslag falder de i to hovedgrupper:
- Foranstillede kendeord: en, et, den, det, de
- Efterstillede endelser: -en, -et, -ene
1. Ubestemt artikel i ental: en/et
Den ubestemte artikel står foran substantivet og signalerer noget nyt eller ikke-specifikt:
Jeg så en film i går.
Hun købte et æble i kantinen.
- I ental bruges en med fælleskøn (n-ord) og et med intetkøn (t-ord).
- I flertal findes ingen ubestemt artikel: Der stod biler udenfor.
2. Bestemthed – to veje til samme mål
- Efterstillet endelse:
filmen – æblet – bøgerne
Endelsen svejses direkte på substantivet og er den hyppigste markør.
- Foranstillet kendeord + eventuel endelse:
den store bog – de gode råd – det æble, vi delte
Bruges især når:
- substantivet har et adjektiv (den gamle by)
- der ønskes ekstra betoning eller kontrast (det hus, ikke lejligheden)
Hvornår vælger vi bestemt form?
- Referenten er allerede omtalt: Jeg så en film. Filmen var rørende.
- Den er entydigt identificerbar: Sluk lyset.
- Der findes kun én i konteksten: Solen skinner.
3. Generisk brug af bestemt form
I generiske udsagn omtaler man hele arter, klasser eller fænomener – ikke enkelte eksemplarer. På dansk vælges ofte den bestemte form:
Hunden er menneskets bedste ven.
Tobakken skader helbredet.
Her taler vi om hunde og tobak som overordnede kategorier. Valget skaber autoritet og gør udsagnet almentgyldigt.
4. Sammenlignende eksempler
| Form | Sætning | Funktion |
|---|---|---|
| Ubestemt | Der stod en kat på dørtærsklen. | Ny, ukendt referent introduceres. |
| Bestemt | Katten løb senere ind i stuen. | Læseren genkender den tidligere nævnte kat. |
| Generisk | Katten sover op til 16 timer om dagen. | Hele arten beskrives, ikke én bestemt kat. |
5. Hvorfor betyder det noget?
Den lille skelnen mellem en og den – eller mellemrummet før og endelsen efter substantivet – styrer læserens mentale film:
- Er vi i gang med at introducere information (en idé)?
- Eller henviser vi til noget kendt (ideen)?
- Taler vi på et generelt plan (ideen driver innovation)?
Præcisionen i artikelvalg skaber funktionel indflydelse:
Når læseren straks forstår referenceniveauet, glider teksten lettere, tvetydighed mindskes, og afsenderen fremstår både klar og troværdig. Kort sagt: Lev lettere – med de rette artikler.
’Artikel’ som teksttype: den journalistiske artikel – form, genre og indflydelse
En journalistisk artikel er en offentlig, redigeret tekst, der bringes i et medie med det formål at oplyse, forklare eller engagere læserne om et emne af samfundsrelevans. Den er udvalgt og bearbejdet af en redaktion, hvilket adskiller den fra blogindlæg eller debatindlæg skrevet uden redaktionelt filter.
Den klassiske opbygning
- Rubrik (overskrift) – én linje, der fanger blikket og signalerer vinklen.
- Manchet (underrubrik) – 1-3 korte sætninger, der uddyber hovedbudskabet og besvarer det vigtigste hvorfor.
- Brødtekst – inddelt i afsnit efter den omvendte nyhedstrekant: det væsentligste først, detaljer senere.
- Mellemrubrikker – visuelle “bremsespor”, der hjælper læseren med hurtigt at skimme og forstå.
- Supplerende elementer – faktabokse, citatbokse, grafik, fotos eller video, som konkretiserer data og giver stemmer til kilderne.
Genrer og funktion
| Genre | Formål | Kernegreb |
|---|---|---|
| Nyhedsartikel | Formidle den seneste begivenhed hurtigt og præcist. | 5 H + V (hvem, hvad, hvor, hvornår, hvorfor, hvordan), korte sætninger, mange fakta. |
| Baggrund | Sætte nyheden ind i sammenhæng og forklare årsager. | Tidslinjer, kontekst, eksperter, statistik. |
| Analyse/kommentar | Fortolke betydningen af en begivenhed. | Tydelig adskillelse mellem fakta og vurdering; signatur eller byline på skribenten. |
| Reportage/feature | Skabe nærvær gennem scener, citater og sanseindtryk. | Narrativ fortælling, beskrivelser af miljø og personer, længere form. |
Kildekritik og presseetik
- Tjek påstande i flere uafhængige kilder; brug primære dokumenter, når de findes.
- Ret til genmæle: Berørte personer skal have mulighed for at kommentere kritik, før artiklen publiceres.
- Citatpraksis: Markér direkte citater med “”, gengiv indirekte citater loyalt og med kildeangivelse.
- Adskil fakta og holdning: Brug eksplicitte markører som “ifølge”, “vurderer”, “mener”.
Fra form til indflydelse
Hvordan en historie er vinklet – hvilket udsnit af virkeligheden der fremhæves, og hvilke ord der vælges – har stor effekt på dagsordenen. En forsideplacering med en alarmistisk rubrik kan skubbe emnet øverst i den politiske debat, mens samme stof på side 17 som notits får minimal opmærksomhed.
Det gælder især ved omtale af traktat-artikler som NATO’s artikel 4 og 5. Her kan et enkelt forkert ord eller en upræcis gengivelse skabe tvivl om forsvarsforpligtelser eller politisk alvor. Derfor er journalisten nødt til at kombinere:
- en skarp rubrik, der ikke overdriver konsekvenserne,
- en manchet, der opsummerer de konkrete fakta, og
- en brødtekst, der citerer den originale traktatordlyd og forklarer, hvad “aktivere” (art. 4) versus “udløse” (art. 5) betyder i praksis.
Når alle disse formgreb sidder, lever artiklen op til sin funktion: Læseren føler sig informeret, kan skelne fakta fra vurderinger og forstår, hvilke reelle konsekvenser begivenhederne kan have – fra møder i NATO-rådet til potentielle militære beslutninger.
’Artikel’ i jura og traktater: hvordan nummererede bestemmelser styrer fortolkning
I juridisk sprogbrug betyder ordet artikel ikke en avistekst, men en nummereret bestemmelse i en lov, konvention eller traktat. Hver artikel fastlægger et afgrænset retsligt indhold – fra helt overordnede principper til præcise procedurer – og fungerer som byggeklods i dokumentets samlede regelværk.
Strukturen er typisk hierarkisk:
- Artikler (1, 2, 3 …) giver grovinddelingen.
- Stykker (stk. 1, stk. 2 …) nuancerer hovedreglen.
- Litraer (a), (b), (c) … lister enkeltheder eller undtagelser.
Denne inddeling skaber:
- Overskuelighed – paragraffer kan citeres præcist i domme, betænkninger og forhandlinger.
- Præcision – små sproglige variationer (fx skal vs. kan) gemmer sig ikke i lange tekstblokke.
- Fortolkningsrammer – domstole, forvaltning og stater kan diskutere om en artikel finder anvendelse, i stedet for hvad den siger.
Princip vs. Udmøntning
Det er vigtigt at skelne mellem at henvise til:
- Artiklen som princip – den overordnede rettighed eller forpligtelse, fx kollektivt forsvar.
- Den konkrete udmøntning – hvordan og hvornår princippet aktiveres, hvem der beslutter, og hvilke midler der må anvendes.
Nato som case
Den Nordatlantiske Traktat fra 1949 er et klassisk eksempel: 13 artikler udgør fundamentet for alliancen.
- Artikel 4 – konsultation
Giver ethvert medlem ret til at rejse sikkerhedstrusler i Det Nordatlantiske Råd. Ifølge DR er denne mulighed historisk brugt få gange. Kristeligt Dagblad understreger, at den kan aktiveres ved trussel mod territorial integritet, politisk uafhængighed eller sikkerhed. - Artikel 5 – kollektivt forsvar
Fastslår, at et væbnet angreb på ét medlemsland betragtes som angreb på alle. TV 2 påpeger, at den kun er udløst én gang (11. september 2001) og kræver enighed – hvert land vælger selv sine nødvendige skridt.
Her ses forskellen tydeligt:
- At aktivere artikel 4 betyder konsultation og fælles situationsoverblik.
- At udløse artikel 5 betyder potentiel militær og ikke-militær handling i fællesskab.
Når politikere eller medier bruger udtrykket “vi henviser til artikel 4/5”, er det altså ikke bare tal – det er en præcis nøgle til den del af traktaten, der definerer, hvad der kan og skal ske.
Disclaimer: Dette afsnit er til informationsformål og udgør ikke juridisk rådgivning. Bindende fortolkning afhænger af den originale traktattekst og de allieredes beslutninger.
NATO som case: forskellen på artikel 4 (konsultation) og artikel 5 (kollektivt forsvar)
Essensen: Traktaten giver ethvert medlemsland ret til at indkalde Det Nordatlantiske Råd, når landets territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed trues.*
- Formål: At dele efterretninger, opnå fælles situationsforståelse og aftale proportionelle modtræk, før en krise eskalerer.
- Historik (DR): Indtil september 2025 var bestemmelsen blot ni gange aktiveret. To af aktiveringerne kom samme måned – hhv. Polen 10. 9. og Estland 23. 9. efter russiske luftrumskrænkelser. En dansk aktivering ville have været den tiende (DR).
- Kriterier (Kristeligt Dagblad): Truslen kan være konventionel, cyber eller hybrid, så længe den rammer de tre nævnte områder (Kristeligt Dagblad).
- Dansk 2025-kontekst: Regeringen overvejede at aktivere artikel 4 efter en række uforklarlige droneflyvninger ved lufthavne og militære baser. Ifølge DR talte statsministeren direkte med NATO’s generalsekretær om sikring af kritisk infrastruktur og behovet for fælles overblik.
Artikel 5 – Musketereden om kollektivt forsvar
Essensen: Et væbnet angreb på ét medlem anses som et angreb på alle. Alliancen forpligter sig til at ”gengælde” med de midler, hvert land skønner nødvendige – militære eller ikke-militære.
- Historisk anvendt én gang: 12. 9. 2001, som svar på terrorangrebene i USA dagen før (TV 2).
- Beslutningsproces: Det Nordatlantiske Råd skal enstemmigt erklære, at der foreligger et væbnet angreb. Ingen medlemsstater må stemme imod.
- Responsens rammer: Skal være defensiv, proportionel og kan spænde fra logistisk støtte til egentlig militær indsættelse. Hvert land afgør selv sit bidrag.
- Alvorlighed: TV 2 understreger, at en udløsning i en højspændt konflikt kan få omfattende, globale konsekvenser – derfor bruges bestemmelsen ekstremt sjældent.
Nøgleforskel på de to artikler
| Dimension | Artikel 4 | Artikel 5 |
|---|---|---|
| Verbum i praksis | Aktivere | Udløse |
| Formål | Konsultation & koordination | Kollektivt forsvar – mulig indsats |
| Udløser | Trussel eller bekymring | Faktisk væbnet angreb |
| Historisk hyppighed | 12 (inkl. planlagt DK-case ville blive #10 i 2025) | 1 (2001) |
| Krav om enighed | Nej – landet selv kan aktivere; mødet afholdes. | Ja – alle skal stemme for. |
Sammenfattet: Artikel 4 er NATO’s politiske samtalerum; artikel 5 er den militære
*Disclaimer: Afsnittet giver kun generel information – ikke juridisk rådgivning. Konsulter altid den officielle traktattekst og relevante myndigheder ved bindende fortolkninger.
Form og funktion i samspil: hvordan betydning og indflydelse skabes på tværs af betydninger
Form, funktion og indflydelse hænger uløseligt sammen, når vi taler om artikel. Kast et blik på de tre hovedbetydninger – grammatisk kendeord, journalistisk tekst og traktatbestemmelse – og se, hvordan selve formen styrer, hvad vi forstår, og hvilke handlinger vi tager.
1. Grammatikken sætter scenen: Ny, kendt eller generisk?
- Ubestemt artikel (en/et) introducerer noget ukendt: “En drone fløj over lufthavnen” – læseren møder den for første gang.
- Bestemt artikel (efterstillet -en/-et eller foranstillet den/det/de) signalerer, at referenten er identificeret: “Dronen blev opdaget af forsvaret” – vi taler om netop dén drone.
- Generisk bestemt form ophøjer et enkelt eksempel til hel klasse: “Dronen er fremtidens fragtbil” – hele kategorien karakteriseres.
Denne lille morfologiske manøvre afgør, om udsagnet fremstår som indledende, præciserende eller almengyldigt – og dermed hvor autoritativt det lyder. Lex.dk præciserer dette gennem foranstillede kendeord og efterstillede endelser (artikel – lex.dk).
2. Den journalistiske artikel organiserer virkeligheden
I avisen er formen skarpt tilpasset læserens læsemønster:
- Rubrik vækker lyst & sætter vinkel: “Regeringen overvejer at aktivere NATO’s artikel 4 efter dronehændelser”.
- Manchet uddyber straks: Hvad, hvem, hvorfor.
- Brødtekst opdelt i mellemrubrikker, citater og faktabokse guider øjet fra fakta til baggrund og vurdering.
Ordrækkefølge, kildemarkering og grafisk tyngde kan derfor forstørre en sag eller lade den glide i baggrunden. Dermed påvirkes dagsorden og – i sidste ende – politiske beslutninger.
3. Traktat-artiklen udløser handling
I internationale aftaler er nummerering og ordlyd selve nøglen til retlig effekt. Ét ciffer kan skille konsultation (artikel 4) fra kollektivt forsvar (artikel 5) i NATO-traktaten. Kilder som DR, Kristeligt Dagblad og TV 2 gennemgår konsekvenserne (DR, KD, TV 2). Præcision i ordvalg afgør, hvornår fly skrues i luften eller diplomater samles – derfor er formuleringerne stort set urørlige.
Et konkret krydsfelt: Dronekrisen 2025
Forestil dig, at en dansk netavis publicerer følgende:
Rubrik: Regeringen vil aktivere artikel 4 efter de mystiske droner
Manchet: Efter fire observationer ved Skrydstrup drøfter statsministeren mulige konsultationer i NATO.
Her flettes alle tre lag sammen:
- Grammatik: Det bestemte kendeord “de mystiske droner” antyder, at læseren allerede kender hændelserne – én linje fra kilden støtter sensationsvinklen.
- Journalistisk form: En kort, aktørdrevet rubrik flytter fokus fra begivenhed til politisk handling (“vil aktivere”). Mellemrubrikker kan fremhæve tidslinje, retsgrundlag og reaktioner fra oppositionen og NATO-eksperter.
- Traktat-artikel: Henvisningen til “artikel 4” giver historien tyngde: det er ikke bare endnu en drone, men en muligt udløsende faktor for alliancens konsultationsmekanisme. Har journalisten forklaret forskellen til artikel 5, undgår læseren panik; hvis ikke, kan overskriften skabe unødvendig alarm.
Sådan kan valget af en lille sproglig artikel, layoutet i en journalistisk artikel og henvisningen til en traktat-artikel tilsammen styre læsernes forståelse – og måske hele den politiske proces.
Værktøjskassen: sådan skriver du en stærk artikel – og læser traktat-artikler kritisk
- Spids hjerne og vinkel:
- Mål & målgruppe: Hvem skal læse – og hvorfor? En gymnasieelev kræver andet sprog end en brancheekspert.
- Vinklen: Kog stoffet ned til én hovedpointe. Test den i én sætning: “Denne artikel viser, at …” – hvis den halter, er vinklen uklar.
- Rubrik & manchet: Brug nøgleord, tal eller kontraster. Manchetten uddyber, men gentager ikke rubrikken.
- Byg brødteksten som en trappe:
- Mellemrubrikker: Del stoffet i bidder på 2-4 afsnit; hver rubrik lover ét svar.
- Eksempler & case-bokse: Konkretiser abstrakte pointer (fx “dronehændelser” → faktaboks med datoer og steder).
- Kildebrug: Prioritér primære dokumenter (lovtekster, videnskabelige studier) og kompetente fagpersoner. Angiv
<a href=”…”>link</a>til originale kilder. - Fakta vs. vurdering: Marker vurderinger (“Ifølge eksperten…”, “Analysen peger på…”) og undgå “fakta-forklædte meninger”.
- Sprog der rammer plet:
- Nominalisering med omtanke: “Udførelsen af testen” kan ofte skrives kortere: “Testen”.
- Korrekt bestemthed: “En drone” (ukendt), “dronen” (den vi netop nævnte), “droner” (alle droner generelt).
- Koncist ordvalg: Fjern fyld som “jo altså” og “faktisk”.
- Fakta-tjek og sidste polish:
- Sammenhold alle påstande med officielle dokumenter – før publicering.
- Læs højt; hakker teksten, hakker læseren.
2) læs, brug og citer traktat-artikler kritisk
- Særskil artikel 4 og artikel 5 i NATO-traktaten:
Artikel Kerneindhold Konsekvens 4 Konsultation ved trussel mod territorial integritet, politisk uafhængighed eller sikkerhed. Drøftelser i Det Nordatlantiske Råd – ingen automatisk militær indsats. 5 Væbnet angreb på ét = angreb på alle. Fælles, proportionelt svar; kræver fuld enighed (TV 2, 19.03.22). - Brug autoritative kilder:
- Den officielle traktattekst (nato.int).
- Opdateret dækning fra DR, Kristeligt Dagblad, TV 2 m.fl. – med link til originalhistorien.
- Citer ordret – undgå overfortolkning:
- Skriv hvad der står, ikke hvad du håber der står. “Parties will consult…” er ikke det samme som “Parties will defend by force…”
- Sæt i kontekst:
- Krydstjek tidslinjer: Hvornår blev artikel 4 sidst aktiveret? (DR: ni gange før sept. 2025).
- Inddrag motiv og reaktion: Droneaktivitet → dansk overvejelse af artikel 4 (Kristeligt Dagblad).
Disclaimer: Ovenstående er til information, ikke juridisk rådgivning. For bindende fortolkning skal man konsultere den officielle traktattekst og kompetente myndigheder.