By Lele.dk 0 Comments
MIG/MAG-svejseguide for begyndere

Gnisterne springer, metallet smelter – og pludselig har du forvandlet to stykker stål til ét solidt emne. At mestre MIG/MAG-svejsning er lidt som at lære at kontrollere et lyn med en håndfuld knapper og et par meter tråd. For én gangs skyld kan du som gør-det-selv-entusiast bogstaveligt talt smelte dine idéer sammen, i stedet for blot at skrue eller lime dem.

Men hvor begynder man, når svejseverdenen byder på både MIG, MAG, TIG, MMA – og et hav af mytedannelser om gasflasker, polaritet og mysteriske talrækker på maskinens display? Frygt ej! Denne guide er skrevet til dig, der vil fra nul til glødende svejsesøm uden at brænde hul i både plade og pengepung.

I løbet af få minutters læsning får du:

  • En klar forståelse af hvornår du skal vælge MIG, og hvornår MAG er det rette våben i værkstedet.
  • Overblik over udstyr, materialer og sikkerhed, så du kan svejse sikkert fra dag ét.
  • Trin-for-trin-opsætning, så maskinen går fra kasse til klar uden frustrationer.
  • Grundlæggende teknik, som giver pæne sømme og minimal slibning.
  • Fejlfinding og vedligehold – for selv de bedste svejsere laver fejl, men de løser dem lynhurtigt.

Spænd hjelmen, tænd gassen og gør dig klar til at trykke på aftrækkeren. Lad os dykke ned i MIG/MAG-svejseguiden for begyndere og tage det første skridt mod at leve – og bygge – lidt lettere med LELE.

Hvad er MIG/MAG-svejsning – og hvornår bruger du hvad?

MIG/MAG er en halvautomatisk svejseproces, hvor en kontinuerlig tråd fødes gennem en brænder, mens en beskyttelsesgas strømmer ud omkring smeltebadet. Tråden fungerer både som elektrode og fyldmateriale, og alt du gør som svejser, er i princippet at styre pistolen og hastigheden hen over emnet.

Mig vs. Mag – Hvad betyder bogstaverne?

  • MIG – Metal Inert Gas
    Beskyttelsesgassen er inert (reaktionstræg), typisk argon eller en argon/helium-blanding. Gassen påvirker ikke svejsepølen kemisk. MIG bruges især til aluminium, kobber, titanium og andre ikke-jernholdige metaller.
  • MAG – Metal Active Gas
    Her er gassen aktiv, oftest en blanding af argon og CO₂ (f.eks. 82/18) eller ren CO₂. Den aktive del (CO₂) indgår kemisk og fremmer indbrænding. MAG er derfor førstevalg til ubehandlet stål, galvaniseret stål og højstyrkestål.

Typiske materialer og hjemmeprojekter

  1. Tyndpladestål (1-3 mm): Bilreparationer, plæneklipperkasser, trailere.
  2. Konstruktionsstål (3-10 mm): Låger, borde, stativer, brænde­stativer.
  3. Rustfri stål (med speciel tråd/gas): Gelændere, grillriste.
  4. Aluminium (MIG med ren argon og teflon-liner): Intercoolerrør, kasser, hobbybåde.

Fordele ved mig/mag for gør-det-selv-manden

  • Hurtig og produktiv – konstant tråd betyder mindre nedetid end elektrodesvejsning (MMA).
  • Nemmere at lære end TIG; du balancerer kun én faktor (pistolstyring) i stedet for separat tilsatsstang og pedal.
  • God til tyndplade; du kan “punkt-svejse” (stitch) for at minimere varmeindførsel.
  • Ren proces – næsten ingen slagge at banke af, og sparet tid på efterbehandling.

Ulemper og begrænsninger

  • Vindfølsom – gasstrømmen blæses væk udendørs; kræver vindskærm eller telt.
  • Sprøjt – især med ren CO₂ kan der komme mere sprøjt end ved TIG eller elektrodesvejsning.
  • Udstyrs­omkostning – gasflasker, manometer og trådspoler koster mere i opstart end en simpel elektrode­svejser.
  • Begrænset til stående positioner for begyndere; overhead og vertikal kræver øvelse og justering af parametre.

Hvornår vælger du hvad?

Vælg MAG når du arbejder i almindeligt stål eller galvaniseret plade, vil have høj svejsehastighed og acceptabel mængde sprøjt. Perfekt til værkstedsstativer, anhænger-rammer og generelle reperationer.

Vælg MIG når materialet er letmetal (alu) eller rustfrit, eller når du vil minimere oxider og misfarvning. Egnet til motorcykeldele i alu, rustfri køkkenprojekter eller kunstneriske svejsninger i kobber.

Hvis du primært skal ud i blæsevejr, svejse tykke bjælker eller behøver maksimal indtrængning, så kan MMA (elektrode) overvejes. Skal finishen være topklasse på tynd rustfri, ligger TIG forrest. Men til 90 % af hobby- og hjemmebehovene er en alsidig MIG/MAG-maskine det mest fleksible valg.

Udstyr, materialer og sikkerhed

En hobbyvenlig MIG/MAG-maskine leverer typisk 30-180 A og kører på 230 V. Kig efter:

  • Synergiske programmer: Maskinen foreslår spænding og trådhastighed ud fra materialetype og tråd­diameter – guld værd for begynderen.
  • Indbygget eller ekstern trådfremføring: Ekstern giver længere duty-cycle, men fylder mere.
  • Justérbare parametre: Spænding, trådhastighed, induktans og evt. burn-back-tid.
  • Plads til 5 kg eller 15 kg ruller – større ruller er billigere pr. kg, men kræver stærkere fremføring.

Trådtyper og diametre

  • Massiv ståltråd (G3Si1/G4Si1): Den klassiske valg til sort stål sammen med blandingsgas.
  • Rørtråd (flux-core):
    • Gasfyldt rørtråd: Skal bruges med beskyttelsesgas, giver dybere indbrænding.
    • Selvskærmende rørtråd: Kræver ingen gas – praktisk udendørs, men mere sprøjt og slagger.
  • Standard­diametre: 0,6 mm til karosseri, 0,8 mm til alm. pladearbejde, 1,0 mm til tykkere gods.

Match tråd, kontaktspids og liner i samme diameter for at undgå bird-nesting.

Brænderdele – Små komponenter, stor effekt

  • Kontaktspids (tip): Leder strømmen over i tråden – skift så snart hullet er blevet ovalt.
  • Gasdyse: Fordeler gasstrømmen. Rens for sprøjt med en tang eller anti-spatter-spray.
  • Liner: PTFE til aluminium, stålspiral til stål. Trådmodstand = stabil bue.
  • Tangvinkling: 5-15 ° push eller pull alt efter proces – brænderhals kan fås i forskellige vinkler.

Gasvalg og flow

  • Ar/CO2 82/18 % (eller 80/20): God allround blande­gas til stål – pæn bue og lidt sprøjt.
  • Ar/CO2 90/10 %: Fin til tyndplade; mindre varmeinput.
  • 100 % CO2: Billigt, men varmere bue og mere sprøjt.
  • Gasflow: 8-12 l/min indendørs; øg til 14-16 l/min ved træk.

Sørg for tæt regulator, frisk O-ring og ingen lækage – tjek med sæbevand.

Personlig beskyttelse (ppe)

  • Automatisk svejsehjelm: DIN 9-13 auto-set glas; indstil sensorer og slørings­tid.
  • Læderhandsker: Lange manchetter beskytter underarmen mod sprøjt.
  • Flammehæmmende tøj: Bomuld eller læderjakke – aldrig syntetisk.
  • Sikkerhedssko: Stålkappe og gummi­sål isolerer mod strøm og gløder.
  • Øre- og åndedrætsværn: Ved slibning/flex før og efter svejsning.

Ventilation og brandsikring af arbejdspladsen

  • Lokal udsugning: Svejserøg indeholder metaloxider og ozon – brug punkt­sugearm eller åbne porte med gennemtræk.
  • Ryd 5 m zonen: Fjern savsmuld, benzin, spraydåser og andet brændbart.
  • Gnistskærme & brandtæppe: Beskyt omgivelser og bilruder mod svejse­sprøjt.
  • Ildslukker: CO2– eller pulverslukker minimum 6 kg, placeret synligt og tilgængeligt.
  • Eftervagt: Hold øje med gløder 30 min efter slukket bue – især ved hule profiler.

Med det rigtige udstyr, korrekt materiale­valg og en sund respekt for sikkerheden er du godt på vej til at levere solide og pæne svejsninger i hjemmeværkstedet. Næste skridt er at få maskinen sat op – det dykker vi ned i i næste afsnit.

Opsætning og indstillinger: Fra kasse til klar svejsning

Selv den bedste MIG/MAG-maskine svejser kun, som du indstiller den. Følg nedenstående trin, så går du fra udpakket værktøj til perfekte perler på kort tid.

1. Vælg den rigtige polaritet

  • DCEP (+ på brænderen) – standard til massiv tråd (stål, rustfri, alu) og de fleste rørtråde med gas.
  • DCEN (- på brænderen) – enkelte fluxfyldte rørtråde uden gas kræver minus-pol.

Byt blot klemmerne i fronten på maskinen – tjek håndbogen, før relæet sættes til.

2. Klargør tråd, liner og kontaktspids

  1. Spol tråden korrekt ind
    • Læg spolen så tråden kommer nedenfra ud (mod uret) – færre knæk.
    • Justér bremse/holdespænding: Spolen skal stoppe efter ½ omdrejning, når du slipper tråden.
  2. Match dimensionerne
Tråd-Ø (mm) Liner-farvekode Kontaktspids
0,6 Blå 0,6
0,8 Rød 0,8
1,0 Gul 1,0

En for stor kontaktspids giver ustabil lysbue; en for lille klemmer tråden og skaber “bird-nesting”.

3. Justér trådhastighed og spænding

Begynd med maskinens anbefalede værdier eller nedenstående tabel, og finjustér:

Ståltykkelse (mm) Tråd-Ø (mm) Trådhastighed (m/min) Buespænding (V)
1,0 0,6 4,5 16
2,0 0,8 6,0 18
4,0 1,0 8,0 22
  • For høj trådhastighed → “skubben” pistol, sprøjt.
  • For lav trådhastighed → tråd brænder tilbage, hul i kontaktspidsen.

4. Indstil gasflowet

  • Start ved 10-12 l/min til almindelig ståltråd og blandgas (Ar/CO₂).
  • Let træk? Gå op til 14-16 l/min.
  • Ren CO₂ skummer mere – hold flowet 1-2 l/min højere for at jage luft væk.

Tjek for lækager med sæbevand; små siv kan koste en flasketank i løbet af et par timer.

5. Få styr på stick-out og induktans

  • Stick-out (tråd, der rager ud): 10-15 mm til massiv ståltråd. Længere stick-out = mindre varme på materialet men ustabil lysbue.
  • Induktans (på mange invertere):
    Lav værdi → skarp bue & mere sprøjt (tykkere plade).
    Høj værdi → blød bue, mindre sprøjt (tyndplade).

6. Brug synergiske programmer og tabeller

Mange hobby-maskiner har et synergic MIG-program: Drej kun på materialetykkelsen, så regulerer elektronikken spænding, trådhastighed og induktans proportionelt. Kontroller dog altid:

  1. Om programmet matcher trådtype og gas (f.eks. “Fe-CO₂ 0.8” eller “AlSi5 1.0”).
  2. At dine svejseparametre ligger midt i det grønne felt på displayet – rødt varsler overbelastning.

Ligger maskinen ikke inde med et passende program, så slå op i producentens tabel eller brug app-lommeregneren og tast værdierne manuelt.

Huske‐liste før den første perle:

  • Polaritet tjekket
  • Tråd indført, rulletryk korrekt
  • Kontaktspids spændt, gas slange tæt
  • Værdier sat ud fra tabel/synergy
  • PPE på og brandskærm klar

Når alt ovenstående spiller, er du klar til at trykke på aftrækkeren og fokusere på selve teknikken.

Grundlæggende teknik: Forberedelse, bevægelse og varme-kontrol

Rust, maling, oxid og fedt forurener svejsebuen og giver porøsitet. Brug derfor altid en kombination af:

  • Mekanisk afrensning: stålbørste, slibeskive eller lamelskive til at fjerne belægninger ned til skinnende metal 10-15 mm på hver side af fugen.
  • Affedtning: tørre klude og isopropyl- eller acetonebaseret rensevæske. Ingen bremserens med olie-additiv!
  • Afgratning / fasning: slib en lille V-kant på plader >3 mm for at sikre indbrænding.

Fugetyper og positioner

Vælg fuge efter materialetykkelse og tilgængelighed:

  • L-fuge (hjørne) – hurtig, men varmer mere kant end flade.
  • I-fuge (stump) – til tynde plader ≤3 mm; ingen luftspalte giver mindre op­smeltning.
  • V- eller X-fuge – tykke emner >6 mm; giver fuld gennem­svejsning.

Svejsepositioner:

  • PA (vandret bordposition) – lettest for begyndere.
  • PF (lodret op) – kræver lavere varme og “væve-teknik”.
  • PC (horisontal) og PE (over-hovedet) – reducer trådhastighed 5-10 % og arbejd hurtigere for at minimere dryp.

Pistolvinkel, “push” vs. “pull”

  • Push (skub): Pistolen hælder ~10-15° fremad. Giver fladere svejsesøm og mindre sprøjt. Foretrækkes til tyndplade og alu.
  • Pull (træk): Pistolen hælder ~10-15° bagud. Fokusere varmen, giver dybere indbrænding – nyttigt på tykt stål og ved lodrette op-svejsninger.

Rejsnings-hastighed og stringer vs. Weave

For høj hastighed = koldsvejsning; for lav = opbuk og gennem­brænding. Start med 5-7 mm/s og korrigér ud fra udseende:

  • Stringer bead: Lige, smal strenge – bedst til tyndt eller galvaniseret stål fordi varmeinput holdes nede.
  • Weave: Zig-zag (≤ 1,5 × tråd­diameter) – fylder brede fuger og lodrette op-svejsninger. Stop kort i hver kant for at sikre fusion.

Start, stop og kraterfyld

Tænd buen 5-10 mm inden fugen og bevæg dig straks ind i svejselinjen for at undgå en “kugle” i starten. Ved stop – slip aftrækkeren, men fortsæt 2-3 mm for at trække varmen ud. Brug kraterfyld-funktionen (hvis maskinen har den) eller lav et kort tilbage­slag for at fylde det lille hulrum, som ellers kan give revnedannelse.

Hæftning – Dine midlertidige “svejseklodser”

Placer hæftepunkter hver 150-200 mm; på tyndplade hver 50-100 mm. Skift side/ende for at minimere spændinger. Sørg for at hæftningerne er korte (½-1 sek.) og pæne – dårlig hæftning er en fejl, du senere ind­bygger i den færdige søm.

Tyndplade-tricks: Stitch, skip & backstepping

  • Stitch (punktsvejsning): Svejs 10-15 mm, stop, lad køle 5-10 sek., fortsæt. Smelter mindre varme ind i pladen.
  • Skip: Hop mellem ikke-tilstødende segmenter (fx A-C-B) for at fordele varmen.
  • Backstepping: Svejs baglæns små sektioner, så hver nye streng starter i en kold ende; reducerer forvridning.

Kombiner gerne metoderne og punktslib overgange for et ensartet resultat uden gennembrændinger.

Huskeliste før buen tændes

  1. Emner rene, tørre og faset efter behov.
  2. Rigtig fuge og pistolvinkel valgt.
  3. Trådspids stick-out 10-15 mm (CO₂-blanding) – kortere på tyndplade.
  4. Test en lille stribe på skrot, justér spænding/trådhastighed inden “det gælder”.

Med disse grundlæggende teknikker på plads er du klar til at svejse stærke, pæne samlinger – uden at brænde hul i kassen eller dig selv.

Fejlfinding, vedligehold og næste skridt

Fejl Symptom Årsag Quick-fix
Porøsitet Små huller/bobler i svejsen Dårlig gasdækning, fugt/snavs på emnet, for lang stick-out Øg gasflow (8-12 l/min), kontroller slangepakke for læk, rens emnet grundigt
Sprøjt Metalkugler omkring svejsen For høj spænding eller for lav trådhastighed, forkert polaritet Finjustér spænding ↘ 1-2 V eller øg trådhastighed, bekræft DCEP ved massiv tråd
Undercut Rende ved fugen For høj varme, forkert pistolvinkel, for hurtig rejsningshastighed Sænk spænding/ampere, hold 5-15° push-vinkel, kør en smule langsommere
Manglende indbrænding Flad, bred søm uden fusion i bunden For lav varme, for hurtig bevægelse, uren fuge Øg spænding/trådhastighed, rens og affedt, sænk rejsningshastighed
Koldsvejsning “Klistret” søm, let at brække af For lang stick-out, dårlig gasdækning, for lav varme Forkort stick-out til 10-15 mm, tjek gas, hæv spænding 0,5-1 V
Birdnesting Trådrede ved indløb i brænderen For stram trådtrykrulle, slidt/for lang liner, tilstoppet kontaktspids Løsn ruller til “noget modstand – ikke klem”, udskift/afkort liner, skift spids

Vedligehold – Lille indsats, stor gevinst

  • Rengøring efter hver svejsning: Børst slagge og sprøjt af gasdysen, blæs kontaktspidsen ren med trykluft – især hvis du har svejset galvaniseret eller rustent stål.
  • Udskift sliddele:
    • Kontaktspids – når hullet er blevet ovalt eller tråden går trægt.
    • Gasdyse – hvis gevindet er beskadiget eller der sidder brændt sprøjt fast.
    • Liner – hver 6-12 kg tråd (oftere ved alu/RVS), eller hvis du mærker ujævn trådfremføring.
  • Gaslækage-tjek: Smør sæbevand på samlinger og manometer – bobler = læk. Stram let, udskift pakning eller o-ring.
  • Løbende kalibrering: Notér de sweet-spot indstillinger (V, m/min, l/min) i en logbog – spar tid næste gang.

Kvalitetssikring i hjemmeværkstedet

  1. Visuel inspektion: Jævn profil, 2T-regel (højde ≈ 0,7-1 x grundmaterialetykkelse), ingen revner eller porer.
  2. Kryds-slib: Skær en prøve over, slib og tjek indbrænding. Sølvgrå zone midt i svejsen = korrekt fusion.
  3. Bøje- eller hammerprøve: Bøj eller bank emnet – svejsen må ikke springe før grundmaterialet giver sig.

Øvelser, der rykker dig videre

  • “Uendelig-tal” på plade: Sigt efter konstant lysbue og ensartet sømbredde. Giver fornemmelse for varmeinput.
  • Vertikale stringers: Start lodret opad (3F) på 4-6 mm stål. Fokus på kontrollabelt smeltebad.
  • Tyndplade-patch: Øv stitch- og skip-welding på 1 mm karosseristål uden gennembrænding.

Næste skridt – Rustfrit, aluminium og puls

Når stål føles trygt, er der masser af nye udfordringer:

  • Rustfrit stål: Skift til 316L-tråd og Ar/CO₂ 98/2. Mindre sprøjt, men følsomt for varmetilførsel – brug kortere strenge.
  • Aluminium: Kræver teflonliner, rørtråd eller AlSi5-massiv, Ren Ar og push-teknik. Start på 3-4 mm plade for at undgå koldsvejsning.
  • Pulserende MIG: Maskiner med puls giver lavere varmeinput og mindre sprøjt – glimrende til tyndplade og rustfrit. Brug fabriksvalg eller synergiprogrammer som udgangspunkt.

Med disse fejlfindingstips, solide vedligeholdsrutiner og målrettede øvelser er du godt på vej til at leve lettere med LELE – én svejs ad gangen.