By Lele.dk 0 Comments
Hvad betyder DIY på dansk? – Din hurtige guide til gør-det-selv, idéer og inspiration

Gør-det-selv-bølgen skyller ind over Danmark som aldrig før. Fra hjemmelavede krybbespil på stuebordet til punkbands, der trykker deres egne vinylplader, summer hashtags som #diy og #boliginspiration i et tempo, der giver elektrisk savsmuld i luften. Men hvad betyder DIY egentlig på dansk – og hvorfor taler alle om det?

I denne guide dykker vi ned i både historien, kulturen og de helt konkrete tips, så du kan gå fra nysgerrig til selvgjort på én eftermiddag. Vi tager turen fra værkstedet til punkens undergrund, videre til de bedste danske apps og webshops, og slutter med en trin-for-trin-plan, der sikrer, at du hverken saver fingrene eller budgettet over.

Så find kaffekoppen frem, rul ærmerne op, og lev lettere med LELE – det er tid til at blive din egen handyman (eller -woman)!

DIY på dansk: Hvad står det for, og hvor kommer det fra?

DIY er ganske enkelt en engelsk forkortelse for “do it yourself”. På dansk oversættes det direkte til “gør-det-selv” – en praksis, hvor man bygger, ændrer eller reparerer ting uden professionel hjælp.

I forskningslitteraturen beskrives gør-det-selv som en aktivitet, hvor mennesker bruger rå eller semirå materialer, løsdele og endda naturens egne elementer til at fremstille, tilpasse eller rekonstruere produkter. Det kan være alt fra en reol i genbrugstræ til en lampe skabt af drivtømmer og kobberrør.

Hvorfor vælger vi diy?

  • Økonomi – spare penge, omgå dårlig produktkvalitet eller få fat i noget, der ikke findes i butikkerne.
  • Identitet & fællesskab – glæden ved håndværk, ønsket om unikke genstande og det sociale aspekt i at dele erfaringer og resultater.

Et kort historisk rids

  • 1912: Udtrykket “do it yourself” optræder i engelske forbrugermagasiner om boligforbedring.
  • 1950’erne: Gør-det-selv bliver mainstream, da private i stigende grad kaster sig over små bygge- og reparationsprojekter som fritidsbeskæftigelse og måde at spare penge på.
  • Oktober 1955: Det første kendte danske trykte brug af “gør-det-selv” findes i tidsskriftet Populær Mekanik. Begrebet gentages i 1960’erne og ender senere i Retskrivningsordbogen.

Fra værksted til hverdag og kultur

I dag dækker DIY langt mere end boligprojekter: Det spænder fra strik, keramik og elektronik­hacking til musikudgivelser, zines og videoproduktion. Selv privatøkonomi er kommet med i sproget, når folk taler om at “gør-det-selv-investere” i aktier – en udvikling, der ikke skal opfattes som finansiel rådgivning, men blot en sproglig observation.

Kilde: Wikipedia – “Gør-det-selv”

Fra værksted til subkultur: DIY-ånden i punk, zines og danske miljøer

Når vi taler om DIY, er det fristende at tænke på værktøjskassen og et par gamle europapaller. Men “do it yourself” er også et kulturelt kampråb, der fra midten af 1970’erne fik fuld volumen i punkbevægelsen. Her blev princippet om at gøre det selv til både arbejdsmetode og værdikompas – et opgør med forestillingen om, at man skulle vente på pladeselskaber, medier eller modeindustrien for at skabe noget nyt.

Punkens enkle opskrift: Få akkorder, maksimal frihed

I klassisk punklogik behøver du:

  1. Tre akkorder (nogle vil sige to).
  2. Et budskab – gerne antiautoritært eller samfundskritisk.
  3. Viljen til at gøre det selv: indspille, kopiere, klippe, lime og dele.

Resultatet blev korte, energiske sange, hjemmesyede badges og koncertsteder i nedlagte fabrikker. Ifølge Lex.dk’s opslag om punk var denne rå æstetik et bevidst brud med den glatte rock og disco, der dominerede tiden. DIY slog altså igennem som modus operandi – ikke som spareøvelse, men som strategisk uafhængighed.

Diy i praksis: Mere end musik

  • Egne pladeselskaber: Bands pressede vinyl i små oplag, f.eks. Crass Records (UK) – forbillede for mange danske initiativer.
  • Zines: fotokopierede fanzines med koncertrapporter, politiske manifester og tegninger. Billige hæfteklammer, stor effekt.
  • Grafik & tøj: silketryk på T-shirts, patchwork på læderjakker, hjemmemalede plakater.
  • Indymedia & piratradio: Fra 1980’ernes piratsendere til 1990’ernes open-source nyhedssider – samme princip: ingen gatekeepers.

Wikipedia-listen over gør-det-selv nævner netop indymedia, piratradio og zines som naturlige forlængelser af punkens DIY-logik: Har du noget på hjerte, så udgiv det selv.

Det danske landkort: Fra sex pistols til dortheavej

DIY-punken ramte Danmark i 1977, da Sex Pistols besøgte København. Kort efter stod de første lokale bands klar:

  • Sods (senere Sort Sol) & No Knox – begge fra København.
  • Lost Kids – fra Aarhus.

Scenen voksede eksplosivt og kulminerede i to skelsættende udgivelser:

  • Pære Punk (1978) – Danmarks første punk-compilation, udgivet af de involverede bands selv.
  • Concert of the Moment (1979) – liveoptagelser fra Musikcaféen i København, igen DIY hele vejen.

Ungdomshuset: Et diy-kraftværk

Ungdomshuset på Jagtvej 69 åbnede i 1982 og blev hurtigt nervecenter for koncerter, trykkeri, veganerkøkken og zine-distribution. Efter rydningen i 2007 genopstod miljøet i “Det Nye Ungdomshus” på Dortheavej 61, hvor bands som Iceage tog stafetten. Aarhus har stadig et mindre men sejt miljø med egne minifestivaler og pladelabels.

Diy som livsstil – Også uden guitar

Essensen er den samme, uanset om du svejser en cykelramme eller trykker en T-shirt til dit band:

Kan du selv løse opgaven – og kan dine venner lære det af dig – har du allerede brudt med afhængigheden af systemet.

I dag ser vi samme tankegang i makerspaces, open-source software og mikroforlag på nettet. Punkens lektion er klar: Fællesskab + selvhjulpenhed = DIY.

Kilder: lex.dk/punk; wikipedia.org/wiki/Gør-det-selv

Idéer og inspiration lige nu: De bedste danske DIY-kilder, apps og butikker

Leder du efter én samlet genvej til de bedste danske gør-det-selv-steder? Woman.dk har gjort forarbejdet for os i artiklen “Geniale DIY-sider, du skal kende” (opdateret 27. februar 2026). Oversigten spænder fra hurtige 5-minutters hacks til større weekendprojekter og inkluderer både blogs, sociale medier og netshops, så både absolutte begyndere og hardcore handymen kan være med.

  • Boligcious – gratis online boligmagasin med egen DIY-sektion. Kunstneriske, men tilgængelige projekter, masser af trends og farveinspiration til hjemmet.
  • Livingonabudget – lynhurtige og billige idéer (5-45 min.). Prøv fx lysestager lavet af grillspyd, glasholdere og spraymaling.
  • Monsterscircus – nordisk minimalisme, fra interiør til smykker. Nogle projekter kræver el-værktøj som boremaskine eller limpistol.
  • Sabinasverden – Woman.dk’s egen DIY-guru. Fokus på at mikse genbrug, dansk design og personligt præg i stilleben og boligstyling.
  • Boligmagasinet – professionelt kurateret DIY-sektion med trin-for-trin-guides til “perfekte” resultater.
  • Frk Hansen – arkitektstuderet kreatør med farveglade projekter. Tålmodigheds-tip: hendes populære patchworkplakat.
  • Pinterest – globalt idé-mekka (app fås til mobil). Søg fx “paint furniture” og få tusindvis af trin-for-trin-boards.
  • Instagram – brug hashtags som #diy, #boliginspiration og #diyboligmagasinet for daglige trends og stories.
  • Panduro – klassikeren blandt hobbykæder. Overskuelig netshop med videoer, materialepakker og sæsonkampagner.
  • Creativ Company / CChobby – kæmpe sortiment og årstidsguides. Tip: læg et budget først – siden frister!
  • Søstrene Grene – ingen webshop, men masser af video-tutorials og produkt-teasers. Hold øje med nyheder, der ofte bliver udsolgt hurtigt.

Praktiske tip, før du trykker “køb”:
• Match sværhedsgrad og tidsforbrug med din kalender – 5 minutter er nok til et hurtigt krea-fix, men et pallemøbel kræver let en weekend.
• Læs materialelisten grundigt og tjek, hvad du allerede har i værktøjskassen – “shop dit hjem” først.
• Gem/bogmærk favoritguides, så du kan finde dem igen, når tilbuddet på spraymaling dukker op.
• Husk, at domæner og priser ændrer sig; brug Woman.dk-listen som springbræt og opdater dine bogmærker løbende.

Kom godt i gang med gør-det-selv: Hurtig startguide, materialer, sikkerhed og sæsonprojekter

Drømmer du om at kaste dig ud i dit første (eller næste) gør-det-selv-projekt? Følg denne kompakte 6-trins-plan, og kom i gang i dag:

  1. Vælg et overskueligt projekt
    Sigtes til noget, hvor du allerede har ca. 80 % af materialerne liggende. Det sænker både udgifterne og startbarrieren.
  2. Afsæt realistisk tid
    • 30-60 min. til mikroprojekter (fx spraymale en billedramme).
    • En eftermiddag til maling/montering (fx male en kommode).
    • En weekend til små møbler (fx bygge et natbord af rester af lægter).
  3. Lav materialeliste og mini-budget
    Gå “shopping” i dit eget hjem, genbrugsbutikken eller storskrald før du køber nyt. Det gavner både pengepung og klima (opcycling / zero waste).
  4. Tjek værktøj og sikkerhed
    Standard­kit: saks, hobbykniv, sandpapir, trælim/alm. lim, skruetrækker, boremaskine.
    Husk værnemidler: handsker, beskyttelsesbriller, god ventilation ved maling, lim og spray. Hold børn og kæledyr væk fra skarpe eller varme ting.
  5. Dokumentér processen
    Tag billeder/skriv noter undervejs. De er guld værd, hvis du vil gentage, dele eller forbedre senere.
  6. Del og lær
    Post under hashtags som #diy, #gørdetselv eller #boliginspiration på Instagram/Pinterest. Feedback og tips fra fællesskabet gør dig hurtigt bedre.

Sæson­idé: Krybbespil i ler – Jordnær julero på 1-2-3

Inspireret af kunstneren Lucie Verdet (Alt for Damerne):

  • Modellér figurer (Jesus, Maria, Josef, dyr – og vise dronninger i stedet for de klassiske konger) i stentøjsler.
  • Har du ingen keramikovn? Brug selvhærdende ler eller modellervoks.
  • Scene: Genbrugt vinkasse malet med rester af mørk blå maling som “stjernehimmel”; frihåndsmal palmer eller stjerner.
  • Placer figurerne i børnehøjde, så de kan indgå i leg og historiefortælling.
  • Stilen må gerne være enkel og stiliseret – detaljenørderi er valgfrit, leret i sig selv virker afstressende.

Tip: Mangler du lerslynger eller modellérpenne, kan grillspyd, tandstikker eller bagsiden af en pensel fungere fint som erstatning.

Bonusinfo: Ifølge Wikipedia bruges “gør-det-selv” også om at investere sine egne penge. Overvejer du dét, kræver det altid din egen research og indebærer risiko – dette er ikke finansiel rådgivning (wiki-kilde).