By Lele.dk 0 Comments
Efterårskalkning af græsplænen: sådan gør du

Efteråret banker på døren, og mens de fleste tænker på at pakke havestolen væk, er det perfekt tidspunkt at give græsplænen et sidste kærligt løft før vinterkulden. Kalkning lyder måske kedeligt – men effekten er alt andet end det: færre mos-totter, grønnere strå til foråret og en jordbund, der rent faktisk kan udnytte den gødning, du bruger penge på.

Forestil dig at træde ud på plænen en april-morgen, hvor duggen glimter, og græsset allerede står tæt og stærkt. Den følelse begynder nu. I de næste minutter guider vi dig gennem, hvorfor efterårskalk gør en forskel, hvornår du skal sprede den, og hvordan du undgår de klassiske fejl, som mange haveejere begår år efter år.

Så hæld kaffen op, find vanten frem – og lad os vise dig, hvordan du med få enkle trin kan leve lettere med LELE og give din plæne de bedste vilkår gennem vinteren og hele næste sæson.

Hvorfor kalk i efteråret? Fordele for græs og jord

Efteråret er det ideelle tidspunkt at give plænen et pH-løft med kalk. Jorden er stadig lun nok til biologisk aktivitet, men væksten er aftagende, så græsset kan fokusere på at optage næringsstoffer og styrke rodnettet før vinteren.

  • Hæver jordens pH
    De fleste danske haver har tendens til let sur jord (pH < 6). Kalk neutraliserer overskydende syre og bringer pH op i det optimale felt på ca. 6,0-7,0 for græs.
  • Mindre mos, mere græs
    Mos trives i sur og kompakt jord, hvor græsset mistrives. Når pH stiger, får mos dårligere vilkår, mens græsset konkurrerer bedre om lys og næring.
  • Bedre udnyttelse af gødning
    Ved korrekt pH bliver næringsstoffer som kvælstof, fosfor og kalium mere plantetilgængelige. Det betyder, at efterfølgende gødning i foråret udnyttes mere effektivt.
  • Stærkere rodsystem til vinteren
    Græssets rødder vokser stadig i det tidlige efterår. Med den rette pH kan planterne lagre sukker og stivelse, som øger vinterhårdførheden og giver et hurtigere, grønnere forårsskub.
  • Naturlig jordforbedring
    Kalken fremmer mikroorganismernes aktivitet, så organisk materiale nedbrydes hurtigere. Det giver en luftigere og mere strukturstabil jord, som dræner vand bedre i de våde vintermåneder.

Kort sagt giver efterårskalkning dig en sundere jordbund nu og en tættere, grønnere plæne til foråret – med markant mindre mos at bekæmpe.

Timing og mængde: hvornår og hvor meget

Det optimale tidspunkt for efterårskalkning ligger som tommelfingerregel fra midten af september til midten af november. Jorden er da stadig lun (mindst 8 °C), rødderne arbejder, og nedbørsmængden hjælper kalken med at opløses og veksle med jordpartiklerne inden vinter.

Vejr- og jordfugtighed

  • Tørt, vindsvagt vejr: Mindsker risikoen for at kalkstøv driver væk eller lander på fliser.
  • Let fugtig jord: Fugt aktiverer kalken – men undgå vandmættet plæne, hvor kalken kan klumpe.
  • Frostfri udsigt 2-3 døgn: Giver kalken tid til at virke, før jorden fryser til.

Mål ph’en før du doserer

  1. Tag 5-10 jordprøver i 5-10 cm dybde spredt over plænen.
  2. Bland prøverne i en ren spand og fjern større rødder/sten.
  3. Følg anvisningen på et pH-testkit (strips eller væske).

Græs trives bedst ved pH 6,0-7,0. Ligger du under dette interval, er kalk relevant.

Doseringsrammer

Aktuel pH Sandjord
(let)		 Ler-/muldjord
(middel-tung)
< 5,5 10-15 kg / 100 m² 12-15 kg / 100 m²
5,5-6,0 7-10 kg / 100 m² 8-12 kg / 100 m²
6,0-6,5 5-7 kg / 100 m² 6-8 kg / 100 m²
> 6,5 Vedligeholdelsesdosis på 2-3 kg / 100 m² hvert 2.-3. år

Tip: På meget sandet jord optages kalk hurtigere, men udvaskes også hurtigere. På leret jord skal du ofte bruge lidt mere, men effekten holder længere.

Ved usikkerhed er det bedre at dele dosen i to – én i efteråret og én tidligt forår – end at overkalkne på én gang. Overdosering kan hæve pH for meget og binde næringsstoffer som jern og mangan.

Vælg den rigtige kalktype

Lime er ikke bare lime. Forskellige råstoffer og forarbejdninger giver forskellige egenskaber, og de kan gøre en stor forskel for både pH-justering, spredningskomfort og næringsbalance.

  1. Almindelig havekalk (knust kalksten)
    Mest udbredt og billigst
    • Består primært af calciumkarbonat (CaCO3).
    • Velegnet, hvis jordens magnesium­indhold er tilstrækkeligt – typisk i lerjord.
    • Grov, støvet struktur giver jævn opløsning over vinteren, men kan være svær at fordele helt ensartet med håndkraft.
  2. Dolomitkalk – havekalk med ekstra magnesium
    • Indeholder både calcium og 8-12 % magnesium (CaMg(CO3)2).
    • Anbefales til let, sandet jord hvor magnesium let udvaskes, eller hvor bladtests viser mangler (gullige, plettede blade).
    • Hæver pH en anelse langsommere end ren calciumkalk, men giver til gengæld et værdifuldt næringsstof til fotosyntesen.
  3. Perlekalk / granuleret kalk
    • Fint kalkmel, der er presset til små, hårde kugler.
    • Fordele: Støver næsten ikke, kan spredes med gødningsspreder i både tørt og let fugtigt vejr, og fordeler sig meget jævnt.
    • Kuglerne falder ned mellem græsstråene og opløses gradvist ved regn/fugt – ideelt til tætte plæner eller ved let vind.
    • Prisen pr. kg er højere, men spildet mindre, så reelt merforbrug kan være begrænset.
  4. Hurtigopløselig kalk (f.eks. hydreret kalk eller mikroniseret kalk)
    • Meget finmalet, reagerer hurtigere – synlig pH-stigning allerede efter få uger.
    • Bruges, når en lav pH skal rettes hurtigt op, f.eks. hvis pH ligger under 5,5 kort før vinter eller inden etablering af ny plæne.
    • Kræver præcis dosering; overdosis kan svidde rødderne. Brug aldrig mere end anbefalet på emballagen, og test pH efter én måned.

Sådan vælger du:

  • Start med en jordprøve: viser den lav magnesium, hælder du mod dolomitkalk.
  • Ønsker du nem og støvfri udbringning, så vælg perlekalk.
  • Står du med akut sur jord (pH < 5,5) sent på sæsonen, kan en hurtigopløselig specialkalk redde vinterforberedelsen.
  • Til almindelig vedligeholdelse på normal jord er standard havekalk stadig både effektiv og økonomisk.

Uanset type gælder: Følg altid doserings­angivelserne, brug passende beskyttelses­udstyr, og test pH igen til foråret for at finjustere din kalkplan.

Forbered plænen før udbringning

En veltilberedt overflade sikrer, at kalken når helt ned til jordpartiklerne, hvor den gør mest gavn. Gå derfor plænen grundigt igennem, inden du fylder sprederen:

  1. Klip græsset i moderat højde (ca. 4-5 cm).
    Hvorfor? Kortere græs giver kalken nemmere adgang til jordoverfladen og minimerer risikoen for, at granulatet bliver hængende i stråene.
  2. Fjern løse blade, kviste og nedfald.
    Brug en løvrive eller en plænestøvsuger. Blade kan danne et “filter”, som forhindrer kalken i at nå jorden og samtidig øger risikoen for svampesygdomme.
  3. Riv filt og dødt materiale af.
    En almindelig jernrive eller en let vertikalskærer (2-3 mm dybde) åbner plænen og forbedrer jordkontakt samt luftcirkulation. Filtlaget suger ellers fugt og kalk til sig i stedet for at afgive den til jorden.
  4. Tjek vejrudsigten:
    • Tørt døgn både før og efter udspredning – så klumper kalken ikke.
    • Vindsvagt (< 4 m/s) – granulatet blæser ikke væk, og du undgår ujævn dækning.
    • Frostfrit – jorden skal være tøet op, så kalken kan opløses og reagere med jordpartiklerne.

Når disse fire skridt er på plads, er din græsplæne klar til at få fuldt udbytte af efterårskalkningen.

Sådan kalker du: trin for trin

En god kalkning handler lige så meget om teknik som om mængde. Følg trinene her, så får du en jævn fordeling og undgår hvide striber i græsset eller støvede fliser.

  1. Kalibrér sprederen
    Før du starter: Fyld en mindre, kendt mængde kalk i sprederen og kør en teststrækning på fx 10 m2. Mål hvor meget kalk, der bruges, og justér doseringen, så du rammer den planlagte mængde (typisk 5-15 kg pr. 100 m2).
  2. Opdel plænen i overskuelige zoner
    Brug fysiske markeringer som bedkanter, stier eller snore, så du hele tiden ved, hvor du har været. Det reducerer risikoen for både overlap og »huller« uden kalk.
  3. Spred halv dosis på langs – og resten på tværs
    Kør først i parallelle baner på plænens længderetning, mens sprederen står på halv dosering. Når hele arealet er dækket, gentager du processen i tværgående retning med den anden halvdel. Metoden sikrer, at eventuelle ujævnheder i sprederen udlignes.
  4. Børst kalken let ned i græsset
    Brug en stiv kost eller en løvrive vendt omvendt. Det hjælper kalken ned til jordoverfladen, mindsker risikoen for afdrift, og fjerner hvide »puddertoppe« fra græsstråene.
  5. Vand, hvis jorden er tør
    Et let overbrus (ca. 5 mm regn svarer til 5 l pr. m2) opløser kalkpartiklerne og får dem hurtigere i kontakt med jordens overflade. Undlad at vande, hvis regn er varslet inden for 24 timer – naturen kan gøre arbejdet gratis.
  6. Undgå spild og belægning på hårde flader
    Hav en kost eller blæser klar til at fjerne kalk fra fliser, terrasser og indkørsler med det samme. Tør kalk kan efterlade hvide skjolder, og den er spildt værdi for plænen.

Tip: Kalk aldrig i kraftig blæst eller på våde blade – det øger afdriften og klumper kalken sammen.

Efterbehandling, kombinationer og typiske fejl

Kalk påvirker jordens kemi, ikke mindst ammonium-baserede gødningers optagelse. Giver du gødning for tidligt, risikerer du ammoniumtab og en ubalanceret pH.

  • Organisk eller langsomtvirkende N-gødning: Vent mindst 7-10 dage.
  • Ammoniumholdig gødning (fx NPK, kalkammonsalpeter): Vent 2-3 uger, til kalken er opløst og jordværdien stabil.
  • Fosfor- eller kaliumtilskud uden kvælstof: Kan som regel gives efter få dage – men mål pH først.

Opfølgende ph-test og vedligeholdelsesplan

  1. 4-6 uger efter kalkning: Tag et nyt jordprøvestrip eller en laboratorieprøve. Sigter du mod pH 6,0-7,0, bør du nu ligge cirka midt i intervallet.
  2. Næste forår: Gentag testen. Justér med en mindre vedligeholdelsesdosis (2-5 kg/100 m²) hvis pH er faldet igen.
  3. Årlig rutine: • Jordprøve • Kalk om efteråret efter behov • Gødskning i det tidlige forår.

Sikker håndtering – Også efter spredning

  • Fej eller blæs altid kalkstøv af fliser og belægninger umiddelbart efter spredning for at undgå hvide skjolder.
  • Brug handsker, støvmaske og beskyttelsesbriller ved håndtering af pulveriseret kalk.
  • Opbevar rester tørt og utilgængeligt for børn og kæledyr.

Typiske fejl – Og hvordan du undgår dem

  • For høj dosis: Overkalkning kan hæmme jern- og manganoptagelsen og give gule strå. Beregn altid mængden ud fra aktuel pH og jordtype.
  • Blæsende vejr: Vind spreder kalken ujævnt og øger støvgener. Vælg en rolig, tør dag.
  • Kalk på våde blade: Fugt får kalken til at klæbe til bladene og kan svede græsset. Sørg for tørre blade ved spredning og børst efter, hvis der alligevel ligger kalk ovenpå græsset.