Category Fif til Handymanden

Sådan hænger du tunge genstande op i en gipsvæg

Få svedige håndflader bare ved tanken om at hænge fladskærmen op på gipsvæggen? Du er ikke alene! Gipsplader er nemlig lige så skånselsløse mod dårlige skruer som de er bløde, og én forkert beslutning kan føre til et dyrt crunch i gulvhøjde. Alligevel behøver du hverken tryllepulver eller professionel montør for at få selv tunge genstande til at svæve sikkert på væggen – du skal blot kende de rigtige tricks.

Hos LELE – Lev lettere med LELE elsker vi at forvandle gør-det-selv-panik til håndfast selvtillid. I denne guide viser vi dig trin for trin, hvordan du vurderer din væg, vælger den rette befæstning og udfører en montering, der får både bogreolen og svigermors porcelæn til at stå knivskarpt, år efter år.

Smut ikke forbi – for med de næste linjer får du:

• detaljerede metoder til at identificere skjulte stolper og gipslag
• en hurtig oversigt over befæstningstyper fra molly til montageskinner
• tjekliste og fejl-fælder, så du kan montere sikkert første gang

Så hiv værktøjskassen frem og ryst støvet af målebåndet – nu hænger vi tungt uden at gå ned med et brag!

Forberedelse: Kend din væg, din last og dine værktøjer

En gipsvæg er ikke bare en gipsvæg. Inden du går i gang, skal du vide hvad du har med at gøre:

• Enkelt- vs. dobbeltplade: En enkelt gipsplade er typisk 12,5 mm tyk, mens en dobbeltplade giver 25 mm og langt bedre bæreevne. Kig ved stikkontakter eller fodlister, eller bor et forsigtigt prøvehul for at måle tykkelsen.
• Understøtning: Bag pladerne sidder enten træstolper (45 × 45 mm eller 70 × 45 mm) eller metalstolper (C-profiler). Du kan også støde på tværgående lægter, særligt over døre og vinduer.

2. Find stolper og lægter

At ramme en stolpe er den sikreste vej til en stærk fastgørelse. Brug flere metoder for at være sikker:

1. Elektronisk søgedetektor: Billige modeller kan skelne mellem træ, metal og el-ledninger.
2. Magnet: En kraftig neodym-magnet kan “fange” gipsskruerne, som altid sidder midt på stolpen.
3. Målebånd & logik: Stolper sidder næsten altid med 45 eller 60 cm centerafstand. Find én, så kan du ofte regne resten ud.

3. Kend din last

• Vægt: Slå op i manualen eller vej den på en badevægt. Husk at tillægge vægten af skruer, beslag og indhold (fx når du hænger et skab op).
• Tyngdepunkt: Hvor sidder den reelle belastning? Et TV-beslag trækker typisk ud fra væggen, mens en reol med bøger lægger både træk og nedadgående tryk.
• Dynamiske kræfter: Genstande der kan bevæge sig – fx et udtræksskab – kræver ekstra margin.

4. Planlæg vægtfordeling og fastgørelsespunkter

Jo flere punkter, jo bedre fordeles belastningen:

• Mål og marker: Brug vaterpas eller laser til at tegne en vandret line. Overfør målene fra genstanden til væggen.
• Bærende punkter i stolper: Sæt altid minimum to skruer i stolpe, hvis det er muligt.
• Supplér i ren gips: Hvor du ikke kan ramme en stolpe, bruger du hulrumsankre, toggler eller montageskinner – mere om det i næste afsnit.
• Sikkerhedsfaktor: Planlæg til mindst 2-3 × designlasten, så du er dækket ind.

5. Værktøj & sikkerhed

Saml alt, før du starter – det sparer tid og nedsætter risikoen for fejl.

• Værktøj: Boremaskine/skruemaskine, bits og bor (4-12 mm), hulrumnitte-tang (til molly), hammer, målebånd, vaterpas/laser, hobbykniv, blyant, sikkerhedskniv til gips, søgedetektor/magnet.
• Sikkerhed: Brug værn mod støv (maske og briller), arbejdshandsker og høreværn. Sluk for strømmen i væggen hvis du skal bore nær el-installationer.
• Arbejdsplads: Dæk gulvet, stil stigen på plant underlag, og sørg for god belysning.

Med vægtype, bærepunkter og værktøj klar har du lagt det afgørende fundament for en sikker og holdbar montage – resten er detaljer.

Vælg den rigtige befæstning til gipsvægge

Hvordan de virker: Ankeret trækkes sammen bag pladen, så metalkraverne folder sig ud og klemmer om gipsen.
Fordele: God bæreevne (typisk 25-50 kg pr. anker i 13 mm plade), spreder lasten over et større areal.
Ulemper: Kræver specialtang for optimal opspænding og efterlader permanent hulrumskrave – kan ikke genbruges.
Hvornår du vælger dem: Når du har én eller flere gipsplader (9-15 mm) uden adgang til stolpe, og vægten ligger i mellemklassen – fx hylder, små overskabe eller lamper.

Vippeankre / toggler

Hvordan de virker: En metal- eller plastvinge folder sig ud bag pladen, hvorefter skruen kan spændes til.
Fordele: Høj punktbelastning (op til 70-100 kg afhængigt af model), kan klare tykkere plader eller dobbeltlag.
Ulemper: Kræver et større borehul (Ø12-20 mm), og vingen falder ned, hvis du skruer skruen helt ud igen.
Hvornår du vælger dem: Til tunge, men enkeltstående ophæng såsom radiatorholdere, TV-beslag eller greb, hvor der ikke er stolpe bag.

Ekspansionsplugs til gips

Hvordan de virker: Prop af plast eller nylon udvider sig sideværts, når skruen spændes, og kiler sig fast i gipsen.
Fordele: Billige og hurtige at montere – kræver kun et mindre forboringshul.
Ulemper: Begrænset bæreevne (10-15 kg), mister styrke i dobbeltlag, hvis de kun sidder i det yderste lag.
Hvornår du vælger dem: Til lette genstande som billeder, mindre hylder, kabelbakker eller lamper.

Specialskruer til gipsplader

Hvordan de virker: Grov gevindet skrue (ofte sort fosfateret stål) skrues direkte ind uden rawlplug og bider i gipskernen.
Fordele: Lynhurtig montage, kræver kun bits – ingen forboring.
Ulemper: Lav bæreevne (5-10 kg), kan rive gipsen op ved sideværts belastning.
Hvornår du vælger dem: Meget lette emner som billederammer, små opslagstavler eller røgalarmer.

Direkte montage i stolper

Hvordan de virker: Traditionel træskrue eller fransk skrue forankres i træstolpe (eller selvborende skrue i metalstolpe).
Fordele: Suveræn styrke – op til 150 kg pr. skrue afhængigt af stolpe og skrue-dimension.
Ulemper: Kræver, at stolpen sidder det rigtige sted, og at du finder den præcist.
Hvornår du vælger det: Altid førstevalg til tunge genstande, hvis planten passer – overskabe, tunge TV, spejle, reoler m.m.

Sådan vælger du rigtigt

• Vægt: Summér den samlede belastning og læg 20 % sikkerhed. Del vægten på antallet af planlagte fastgørelser.
• Pladetykkelse & lag: Dobbeltlag 2×13 mm giver lidt ekstra styrke, men du bør stadig følge producentens max-vægt pr. anker.
• Antal fastgørelser: Hellere ét anker for meget end ét for lidt – men husk afstande: min. 40 mm fra kant og samlinger.
• Belastningstype: Ren træk (lodret) tåler mere end udtræk/vip. Brug vippeankre eller stolpe, hvis lasten hænger ude fra væggen.
• Genbrug: Skal du kunne af- og påmontere? Vælg hulrumsanker eller stolpeskrue, ikke engangs-toggler.

Når lasten er ekstra tung – Montageskinner & bagplader

Overstiger din genstand 50-60 kg eller har den et stort udhæng (fx et TV på arm), bør du tænke i lastfordeling:

• Montageskinne (f.eks. fransk bjælke/specialskinne): Skinnen fastgøres til flere stolper og gipsfelter, hvorefter genstanden hægtes på. Fordeler belastningen horisontalt.
• Bagplade (krydsfiner/MDF): En 12-18 mm plade skrues ind i stolper + gips med mange skruer. Selve ophænget monteres på pladen, som fungerer som forstærkning.
• Indbygget forstærkning: Ved nybyg renovering kan man lægge krydsfinersbånd bag gipsen, hvor tunge elementer skal hænge – den bedste løsning, hvis du kan planlægge i tide.

Tommelregel: Kan du ikke forankre i mindst én stolpe – og vejer genstanden over 30 kg – så brug enten bagplade eller montageskinne. Det koster lidt ekstra, men du slipper for styrtende skabe og ufrivilligt ombygget gips.

Montering trin for trin og kvalitetstjek

1. Find stolpen
   Brug en stolpesøger eller en stærk magnet for at lokalisere søm/skruer i stolpen. Markér stolpens centrum lodret med blyant.
2. Markering af fastgørelsespunkter
   Hold beslaget op mod væggen, brug et vaterpas og overfør hullerne til blyantmærker. Sørg for min. 40 mm til gipsplade­kant og samlinger.
3. Forboring
   Bor et 2-3 mm styrende hul gennem gipsen og 30-40 mm ind i stolpen. Brug træbor, lav hastighed.
4. Montering af skruer
   Brug 5 × 70 mm træskruer eller konstruktionsskruer med skivehoved. Skru til der er fast kontakt – ikke overstram.
5. Kvalitetstjek
   Hæng 1,5× den forventede last i 10 sek. Der må ikke høres knirken eller ses bevægelse.
6. Efterspænding
   Kontrollér efter 24 timer; gips kan sætte sig.

Fejl at undgå: Skæve skruer, for små skruer, placering i siden af stolpen, skruer der gennembryder stolpen.

---

2) montage med hulrumsanker (molly) i ren gips

1. Vurder pladetykkelse
   Enkel plade = 12,5 mm, dobbelt = 25 mm. Vælg anker med gribefang, der passer.
2. Markering
   Brug vaterpas og blyant. Hold min. 50 mm til kanter og samlinger.
3. Forboring
   Bor hul svarende til ankret (oftest 10-12 mm). Fjern gipsstøv så ankeret kan udvide sig korrekt.
4. Isætning & opspænding
   
   1. Pres ankret ind i hullet til fligen flugter gipsen.
   2. Brug specialtang eller skru ankerbolten ind, til bagkløerne folder ud og suger pladen tæt (mærk modstanden).
5. Montering af beslag
   Fjern bolten, sæt beslag op, skru bolten i igen – stram jævnt.
6. Belastningstest
   Giv 1 min. træk på 1,25× last. Lyt efter knasen – er der lyd, skal ankret udskiftes.

Fejl at undgå: For stort hul, ikke udspændt anker, overstramning der vrider gips, blanding af forskellige anker­typer.

---

3) montage på montageskinne/bagplade til høj last (fx tv-beslag, overskab)

1. Planlæg skinne/bagplade
   Brug 18 mm krydsfiner eller fabriks­fremstillet montageskinne. Længde min. to stolpe­felter (60 cm).
2. Lokalisér stolper & markér
   Mål stolpe­afstande og overfør til bagpladen. Forbor 4-5 huller pr. stolpe.
3. Montering i stolper
   Hold pladen op, brug vaterpas. Fastgør med 5-6 × 80 mm konstruktionsskruer med skiver ind i hver stolpe.
4. Sikkerhed i mellemfelt
   Hvor pladen ikke rammer stolpe, supplér med hulrumsankre for at holde pladen plan, ikke som primær lastbærer.
5. Fastgør genstanden
   Skru TV-beslag/overskab på bagpladen med de medfølgende bolte. Pladen fordeler nu vægten til stolperne.
6. Belastningstest & efterspænding
   Hæng langsomt fuld last + 25 %. Lad stå 30 min. Stram alle synlige bolte bagefter.

Fejl at undgå: Kun at fæstne pladen i gips, skæv plade der giver afstand mellem væg og genstand, manglende vater.

7 typer rawlplugs – og hvornår du bruger dem

Du har målt op, boret hullet, fundet vaterpasset frem – og så smutter pluggen alligevel, når du spænder skruen. Lyder det bekendt? At vælge den forkerte rawlplug er en af de hurtigste måder at forvandle et simpelt DIY-projekt til en frustrerende affære med løse hylder, skæve spejle eller – endnu værre – et gabende hul i væggen.

Med det rigtige beslag kan selv den tyndeste gipsvæg bære overraskende meget, mens selv den stærkeste beton kan miste grebet, hvis du bruger en plug, der ikke er lavet til opgaven. Derfor får du her en overskuelig guide til syv af de mest populære typer rawlplugs – og præcis hvornår du bør (og ikke bør) bruge dem.

Uanset om du er nybegynder med skruemaskinen eller garvet gør-det-selv-haj, får du konkrete tips til at:
– ramme den rette plug første gang
– undgå overboring, glid og udtræk
– sikre, at det du hænger op, bliver siddende i mange år frem.

Klar til at bore, men leve lettere? Lad os dykke ned i de syv typer rawlplugs, der redder dit næste projekt.

Standard nylon ekspansionsplug til massive materialer

Den klassiske nylon ekspansionsplug – populært kaldet en “råplug” – er den plug, de fleste gør-det-selv’ere kender fra værktøjskassen. Dens styrke ligger i den simple ekspansion: Når skruen spændes, udvider pluggen sig radialt og kiler sig fast i borehullet.

Velegnet til:

• Beton (uanset om det er støbt eller elementbeton)
• Massiv tegl
• Natursten og kompakt kalksandsten

Typiske opgaver:

• Ophæng af lette til moderate hylder
• Loft- og væglamper
• Beslag til gardinstænger, TV-bokse, knagerækker m.m.

Sådan får du den til at holde:

1. Forbor korrekt: Bor hullet i samme diameter som pluggen (f.eks. Ø6 mm hul til en Ø6 plug). Brug slagbor i beton og natursten – roterende bor i massiv tegl.
2. Rens hullet: Blæs eller støvsug borestøv væk – støv reducerer friktionen og dermed bæreevnen.
3. Vælg den rigtige skrue:
   • Skruediameter: Én til to mm mindre end plugdiameteren (fx 4-5 mm skrue til Ø6 plug).
   • Skruelængde: Længden af plug + tykkelsen på emnet + 5-10 mm til gennemskæring og fuld ekspansion.
4. Spænd, men overstram ikke: Når du mærker modstand og pluggen “bider”, stop et par omdrejninger senere.

Undgå at bruge nylon ekspansionsplug, når:

• Væggen er hul (letbetonblok med store porer, hul tegl, gips eller fibergips). Her vil pluggen ikke kunne ekspandere ordentligt.
• Lasten er tungere end 25-35 kg per plug (afhængigt af størrelse og underlag). Vælg i stedet hulrumsanker eller kemisk anker.

Holder du dig til de enkle retningslinjer ovenfor, er nylon ekspansionspluggen en af de mest pålidelige og prisvenlige løsninger til faste vægge – hverken mere eller mindre.

Universalplug (allround) til blandede underlag

I tvivl om væggen gemmer massiv beton, en hullet teglsten eller måske et lag gips? Så er universalpluggen din bedste ven. Den har en ribbet nylonkrop, der expanderer i kompakte materialer, men som slår knude eller folder sig bag tynde plader og hulsten. Resultatet er én plug, der klarer de fleste vægtyper uden at du behøver skifte sortiment midt i monteringen.

Fordele

• Alsidighed: Fungerer i beton, massiv tegl, porebeton, hulsten, gips og spånplade.
• Tidsbesparelse: Kun ét hul behøves – du slipper for at identificere underlaget præcist før du borer.
• Sikker spænding: De spiralformede lameller modvirker rotation, så skruen kan efterspændes uden at hele pluggen drejer rundt.

Hvornår vælger du universalplugs?

• Boligrenovering, hvor vægge skifter materiale fra rum til rum.
• Ophæng af hylder, lamper, TV-bokse, lættere greb eller kroge (typisk op til 20-30 kg pr. fastgørelse – tjek producentens data).
• Midlertidige løsninger i lejeboligen, hvor du vil holde antallet af plugs på lager nede.

Sådan monterer du korrekt

1. Vælg diameter & længde: Følg pakken – 6 mm plug + 4/5 mm skrue, 8 mm plug + 4,5/6 mm skrue osv.
2. Bor hullet: Brug et skarpt mur- eller træbor i den angivne samme diameter som pluggen. I bløde materialer (gips/porebeton) bor evt. 1 mm mindre for strammere pasform.
3. Rens hullet: Fjern borestøv med blæser eller støvsuger – ellers mister du greb.
4. Pres pluggen i plan med væggen (bank let med hammer hvis nødvendigt).
5. Skru fast: Brug en lige kærv/bit og stop, når emnet ligger fast – overstramning deformerer nylonet og svækker bæreevnen.

Begrænsninger du skal kende

• Universalplugs giver ikke maksimal bæreevne i hverken massiv beton eller gips; til tunge skabe, baldakiner eller TV-beslag bør du vælge betonankre, hulrumsankre eller kemiske ankre.
• Undgå brug i områder med stærke vibrationer (fx motorophæng) – nylon kan langsomt arbejde sig løs.
• Temperaturer over 80 °C kan blødgøre pluggen; hold afstand til pejse eller varme lampehuse.

Kort sagt: Universalpluggen er den praktiske altmuligmand, der klarer størstedelen af dine ophæng, når du vil holde sortimentet smalt og arbejdet enkelt – men husk at reservere de specialiserede plugs til de tunge eller teknisk krævende opgaver.

Selvskærende gipsplug (plast eller metal)

Selvskærende gipsplugs – også kaldet gipsankre – er designet til at uden forudgående boring. Spidsen fungerer som et borehoved, og den grove gevindstigning presser materialet til side, så pluggen får et form-fast greb.

Plast eller metal?

• Plastplugs er billige og glimrende til enlagsgips og lette ophæng (billeder, kalender, små knager).
• Metalplugs (typisk zink eller stål) er stærkere, tåler højere moment ved iskruning og er derfor det sikre valg i hårde eller dobbeltlagte gipsplader, fx til små hylder eller håndklædekroge.

Anvendelsesområde

• Billederammer, mindre hylder, knagerækker, røgalarmer, lamper o.l.
• Anbefalet bæreevne ligger typisk mellem 5-15 kg pr. plug afhængig af pladetykkelse, plug-materiale og skrue.

Sådan gør du

1. Markér placeringen og kontrollér med en søge­detektor, at der ikke gemmer sig el-kabler eller lægter bag pladen.
2. Sæt pluggen mod gipsen og skru den ind med en stjerneskruetrækker eller bit, til flangen ligger plant med overfladen. Brug lavt omdrejningstal på boremaskinen for at undgå at flå gipsen op.
3. Indsæt den medfølgende eller anden passende korte, panhovedet skrue – skru kun til, til der er fast modhold. Overstrammer du, kan gevindet i gipsen løsne sig.

Gode råd

• Hold en minimumsafstand på ca. 30 mm til pladens kant for ikke at sprænge gipsen.
• Brug 8-10 mm kortere skruer end pladens tykkelse + flangehøjde, så skruen ikke perforerer bagsiden.
• Behøver du flere kg bæreevne pr. punkt, så dobbelt- eller trippel-op på antal plugs eller skift til hulrumsanker (Molly-bolt).

Med den rigtige plugtype, skruelængde og et let, kontrolleret moment får du en hurtig og sikker montage, uden støv og uden at skulle finde boremaskinens slagfunktion frem. Lev lettere med LELE – og hæng tingene op med ro i sindet.

Hulrumsanker/Molly-bolt til gips og pladematerialer

Hulrumsankeret – populært kendt som en Molly-bolt – er et metalanker, der folder sig ud bag pladen og klemmer sig fast som en paraply. Den store anliggeflade fordeler lasten bedre end almindelige plastplugge og giver dermed en markant højere bæreevne i:

• 1-lags og 2-lags gipsplader
• Fibergips og krydsfinér
• Loftsplader, træfiber- eller MDF-plader

Du vælger hulrumsanker, når der skal hænges skabe, spejle, tv-beslag, hylder eller andre moderat-tunge ting (typisk 20-50 kg pr. anker afhængigt af pladetykkelse og fabrikat).

Sådan monterer du et hulrumsanker

1. Vælg korrekt længde/greb.
   Ankerets klem­længde (k) skal svare til pladens samlede tykkelse. På pakken står fx 4-8 mm eller 10-18 mm.
2. Forbor det angivne hul.
   Brug et skarpt bor i samme diameter som ankret, typisk Ø8 eller Ø10 mm. Bor altid vinkelret.
3. Indsæt ankret.
   Pres kraven plant mod pladen – den må ikke stikke ud eller vinkles.
4. Spænd ankret op.
   a) Med en hulrumsankertang: Klem håndtagene, til du mærker modstand.
   b) Med den medfølgende skrue: Hold ankret fast, og spænd indtil du hører/fornemmer 2-3 små “knæk”, hvor benene foldes bag pladen. Stop, når skruen går let og kraven ligger tæt.
5. Monter emnet.
   Fjern eller løsn skruen, placer beslaget, og spænd igen. Ankret kan åbnes/flere gange uden at miste greb.

Gode råd

• Brug en afstandsskive ved bløde plader for at undgå, at metalkraven trækker sig ind i materialet.
• Tjek altid for skjulte kabler og rør før boring.
• Til lodrette belastninger i loftet bør du vælge langskaftede ankre og flere fastgørelser pr. montage.
• Ophæng over 50 kg eller hyppigt belastede konstruktioner bør understøttes af lægte bag pladen eller suppleres med kemisk anker i et massivt punkt.

Med hulrumsanker får du altså en hurtig, stærk og genanvendelig løsning i alle typer pladematerialer – perfekt til den kvalitetsbevidste handymand, der vil undgå løse skruer og gips, der smuldrer.

Letbeton-/gasbetonplug til porøse materialer

Letbeton – også kendt som porebeton, gasbeton eller Ytong – er let at save i, men svært at få et godt greb i. Derfor er den klassiske nylonrawlplug sjældent nok. I stedet bruger man en special­plug med grov spiral eller udvendigt gevind, som skærer sig ind i de porøse celler og skaber et stort overfladeareal til friktion.

• Materialer den passer til: Porebetonblokke, letklinker (f.eks. Leca) og andre porøse letbeton­elementer.
• Opbygning: Ofte en kraftig nylon- eller fibret plast­krop med dybe ribber/spiraler. Nogle modeller har integreret krave, så de ikke glider for langt ind.
• Laster: Beregnet til lette til moderate ophæng som køkken­skinner, mindre overskabe, rørbøjler, radiator­konsoller m.m. Skal du montere tunge emner (varmepumpe, altanrækværk osv.), så gå i stedet efter et kemisk anker.

Sådan får du pluggen til at bide

1. Bor et rent hul – diameteren skal følge producentens anvisning (typisk 8-12 mm) og altid uden slag. Slagbor kan slå cellerne løse.
2. Forlæng indbygningsdybden – ca. 1½ × pluglængden, så spiralen får nok “kød” at skrue sig fast i.
3. Rens hullet grundigt for boremel. Brug støvsuger eller flaskerenser; støv reducerer bæreevnen markant.
4. Skru pluggen ind med let tryk og lav hastighed, til kraven flugter væggen.
5. Monter skruen. Vælg en træ- eller spånpladeskrue, der fylder pluggen ud, men ikke sprænger den. Stram til, indtil emnet ligger tæt mod væggen – ikke hårdere.

Typiske faldgruber

• For små huller gør, at pluggen deformeres og ikke skærer sig korrekt ind.
• For store huller giver slør; bæreevnen falder drastisk.
• Utilstrækkelig dybde – særligt i letklinker skal du dybere end i porebeton.
• Våd eller frostsprængt blok smuldrer; vælg kemisk anker eller skru direkte i en ubrudt blok.

Med den rigtige letbeton­plug kan du altså trygt hænge det meste op i de porøse vægge – blot du husker rent hul, korrekt diameter og tilstrækkelig dybde. Og er du det mindste i tvivl om vægt eller sikkerhed, så er et kemisk anker din bedste ven.

Rammeplugs/facadeplugs til gennemstiksmontering

Rammeplugs – også kaldet facadeplugs eller gennemstiksplugs – er udviklet til situationer, hvor du vil fastgøre et emne og underlag i én arbejdsgang. Pluggen føres igennem emnet (karm, lægte, profil) og ekspanderer først, når du spænder skruen, så du slipper for at bore og montere separat.

Typiske anvendelser

• Dør- og vindueskarme
• Reglar, lægter og forskallingslister
• Facadeprofiler og lette konsoller
• Midlertidige afstandsmontager (f.eks. justering af karme)

Fordele

• Hurtig montage: Ét bor, én plug, én skrue.
• Afstandsmontage: Skruen kan justeres, så karmen kan “svæve” et par millimeter fra murværket – ideelt ved justering af lod og vinkel.
• Universal i massive materialer: Beton, massiv tegl og natursten – samme plug.

Sådan vælger du den rigtige rammeplug

Underlag	Typisk plug-Ø	Borehul-Ø	Min. forankringsdybde	Eksempel på last* (træk)
Beton C20/25	Ø 10 mm	10 mm	50 mm	250-350 kg
Massiv tegl	Ø 8 mm	8 mm	60 mm	120-180 kg

*Tal er vejledende og afhænger af fabrikat, skrue og kantafstand.

Kant- og indbyrdes afstande

1. Kantafstand: Min. 50 mm fra murkant – ellers risikerer du udspaltning.
2. Indbyrdes afstand: Min. 100 mm mellem to rammeplugs i samme karm-liste.
3. Forankringsdybde: Hold dig til producentens anvisninger; for kort dybde reducerer bæreevnen markant.

Montage-trinene i praksis

1. Juster karmen eller listen i korrekt position (brug kiler).
2. Bor gennem emnet og ind i væggen i én arbejdsgang – hold borret vinkelret.
3. Pust hullet rent for støv (kompressor eller håndblæser).
4. Indfør rammepluggen helt ind, så kraven flugter emnet.
5. Spænd kombiskruen til, til pluggen ekspanderer og emnet er fast – stram ikke hårdere end anbefalet moment.
6. Efterjustér karmen via skruernes torx-hoved hvis nødvendigt.

Gode tips fra lele-værkstedet

• Vælg altid rustfri A4 eller galvaniseret skrue udendørs.
• Sæt et stykke malertape på boret som dybdemarkør for at undgå at bore for dybt.
• Brug Ø10 mm plug i beton, men gå en størrelse ned (Ø8 mm) i tegl for at mindske risikoen for opfrysning af murstenen.
• I porøst murværk (f.eks. letklinker) bør du overveje en kemisk ankerløsning i stedet.

Med de rette rammeplugs og lidt omhu får du en stærk, justerbar og elegant montering – uden at gøre livet mere besværligt end nødvendigt. Lev lettere med LELE!

Kemisk anker (injektionsmørtel) til tunge og kritiske opgaver

Kemisk anker er råplug-verdenens sværvægter. I stedet for at klemme sig fast i borehullet med friktion, binder en to-komponent harpiks gevindstangen fast til selve materialets porer og kapillærer. Resultatet er ekstrem bæreevne – ofte højere end selve underlaget kan modstå.

Sådan fungerer det

• Patronen indeholder resin + hærder, som først blandes i det statiske blanderrør, når du trykker på sprøjten.
• I massive materialer (beton, granit, massiv tegl) fylder du det rensede hul 2/3 op og presser gevindstangen ind, så overskydende mørtel flyder ud.
• I hule sten bruges et sihylster: Harpiksen presses gennem hylstrets fine masker og danner “knuder” som låser i kamrene.

Fordele

• Maksimal bæreevne – ideel til alt fra altanbeslag til gelændere og tunge bærende stålkonstruktioner.
• Randnær montage: Ingen ekspansion betyder minimale spændinger, så du kan placere ankeret tæt på kanter uden at sprænge betonen.
• Revnet beton: De fleste ETA-godkendte injektionsmørtler er testet til revner op til ±0,3 mm.
• Fleksibel dybde: Du bestemmer boredybden (og dermed bæreevnen) ved at vælge stanglængde og harpiksvolumen.

Ulemper og faldgruber

• Rengøring er alfa og omega. Støv i hullet reducerer bæreevnen drastisk. Følg 4-4-4-metoden: 4× pust, 4× børst, 4× pust.
• Hærdetid: Ved 20 °C tager det typisk 30-45 min, men ved 5 °C kan du vente flere timer, før fuld last må påføres.
• Åbnet patron skal anvendes inden for få uger – harpiksens holdbarhed falder, når blanderrøret sidder monteret.

Trin-for-trin montage

1. Bor hul i korrekt diameter og dybde (se mørtelens ETA-tabel).
2. Rens grundigt: blæsepumpe eller trykluft + stålbørste.
3. Injicér mørtel. Kasser de første 10 cm, indtil farven er ensartet.
4. Indsæt gevindstang mens du drejer let, så harpiksen fordeles rundt om gevindet.
5. Vent hærdetiden. Undgå vibrationer og belastning.
6. Montér emnet med skive og møtrik. Tilspænd med korrekt moment.

Hvornår bør du vælge kemisk anker?

• Opsætning af tunge køkkenskabe i hul tegl – brug Ø12 gevindstang og sihylster.
• Fastgørelse af stålbjælker i sprækket beton, hvor ekspansionsankre vil løsne sig.
• Montering af markise i gasbeton: kombiner lang boredybde og grov gevindstang for sikkert greb.

Tip: Opbevar patronerne ved 10-25 °C og opvarm dem let om vinteren – kold harpiks bliver sej og svær at presse.

MIG/MAG-svejseguide for begyndere

Gnisterne springer, metallet smelter – og pludselig har du forvandlet to stykker stål til ét solidt emne. At mestre MIG/MAG-svejsning er lidt som at lære at kontrollere et lyn med en håndfuld knapper og et par meter tråd. For én gangs skyld kan du som gør-det-selv-entusiast bogstaveligt talt smelte dine idéer sammen, i stedet for blot at skrue eller lime dem.

Men hvor begynder man, når svejseverdenen byder på både MIG, MAG, TIG, MMA – og et hav af mytedannelser om gasflasker, polaritet og mysteriske talrækker på maskinens display? Frygt ej! Denne guide er skrevet til dig, der vil fra nul til glødende svejsesøm uden at brænde hul i både plade og pengepung.

I løbet af få minutters læsning får du:

• En klar forståelse af hvornår du skal vælge MIG, og hvornår MAG er det rette våben i værkstedet.
• Overblik over udstyr, materialer og sikkerhed, så du kan svejse sikkert fra dag ét.
• Trin-for-trin-opsætning, så maskinen går fra kasse til klar uden frustrationer.
• Grundlæggende teknik, som giver pæne sømme og minimal slibning.
• Fejlfinding og vedligehold – for selv de bedste svejsere laver fejl, men de løser dem lynhurtigt.

Spænd hjelmen, tænd gassen og gør dig klar til at trykke på aftrækkeren. Lad os dykke ned i MIG/MAG-svejseguiden for begyndere og tage det første skridt mod at leve – og bygge – lidt lettere med LELE.

Hvad er MIG/MAG-svejsning – og hvornår bruger du hvad?

MIG/MAG er en halvautomatisk svejseproces, hvor en kontinuerlig tråd fødes gennem en brænder, mens en beskyttelsesgas strømmer ud omkring smeltebadet. Tråden fungerer både som elektrode og fyldmateriale, og alt du gør som svejser, er i princippet at styre pistolen og hastigheden hen over emnet.

Mig vs. Mag – Hvad betyder bogstaverne?

• MIG – Metal Inert Gas
  Beskyttelsesgassen er inert (reaktionstræg), typisk argon eller en argon/helium-blanding. Gassen påvirker ikke svejsepølen kemisk. MIG bruges især til aluminium, kobber, titanium og andre ikke-jernholdige metaller.
• MAG – Metal Active Gas
  Her er gassen aktiv, oftest en blanding af argon og CO₂ (f.eks. 82/18) eller ren CO₂. Den aktive del (CO₂) indgår kemisk og fremmer indbrænding. MAG er derfor førstevalg til ubehandlet stål, galvaniseret stål og højstyrkestål.

Typiske materialer og hjemmeprojekter

1. Tyndpladestål (1-3 mm): Bilreparationer, plæneklipperkasser, trailere.
2. Konstruktionsstål (3-10 mm): Låger, borde, stativer, brænde­stativer.
3. Rustfri stål (med speciel tråd/gas): Gelændere, grillriste.
4. Aluminium (MIG med ren argon og teflon-liner): Intercoolerrør, kasser, hobbybåde.

Fordele ved mig/mag for gør-det-selv-manden

• Hurtig og produktiv – konstant tråd betyder mindre nedetid end elektrodesvejsning (MMA).
• Nemmere at lære end TIG; du balancerer kun én faktor (pistolstyring) i stedet for separat tilsatsstang og pedal.
• God til tyndplade; du kan “punkt-svejse” (stitch) for at minimere varmeindførsel.
• Ren proces – næsten ingen slagge at banke af, og sparet tid på efterbehandling.

Ulemper og begrænsninger

• Vindfølsom – gasstrømmen blæses væk udendørs; kræver vindskærm eller telt.
• Sprøjt – især med ren CO₂ kan der komme mere sprøjt end ved TIG eller elektrodesvejsning.
• Udstyrs­omkostning – gasflasker, manometer og trådspoler koster mere i opstart end en simpel elektrode­svejser.
• Begrænset til stående positioner for begyndere; overhead og vertikal kræver øvelse og justering af parametre.

Hvornår vælger du hvad?

Vælg MAG når du arbejder i almindeligt stål eller galvaniseret plade, vil have høj svejsehastighed og acceptabel mængde sprøjt. Perfekt til værkstedsstativer, anhænger-rammer og generelle reperationer.

Vælg MIG når materialet er letmetal (alu) eller rustfrit, eller når du vil minimere oxider og misfarvning. Egnet til motorcykeldele i alu, rustfri køkkenprojekter eller kunstneriske svejsninger i kobber.

Hvis du primært skal ud i blæsevejr, svejse tykke bjælker eller behøver maksimal indtrængning, så kan MMA (elektrode) overvejes. Skal finishen være topklasse på tynd rustfri, ligger TIG forrest. Men til 90 % af hobby- og hjemmebehovene er en alsidig MIG/MAG-maskine det mest fleksible valg.

Udstyr, materialer og sikkerhed

En hobbyvenlig MIG/MAG-maskine leverer typisk 30-180 A og kører på 230 V. Kig efter:

• Synergiske programmer: Maskinen foreslår spænding og trådhastighed ud fra materialetype og tråd­diameter – guld værd for begynderen.
• Indbygget eller ekstern trådfremføring: Ekstern giver længere duty-cycle, men fylder mere.
• Justérbare parametre: Spænding, trådhastighed, induktans og evt. burn-back-tid.
• Plads til 5 kg eller 15 kg ruller – større ruller er billigere pr. kg, men kræver stærkere fremføring.

Trådtyper og diametre

• Massiv ståltråd (G3Si1/G4Si1): Den klassiske valg til sort stål sammen med blandingsgas.
• Rørtråd (flux-core):
  • Gasfyldt rørtråd: Skal bruges med beskyttelsesgas, giver dybere indbrænding.
  • Selvskærmende rørtråd: Kræver ingen gas – praktisk udendørs, men mere sprøjt og slagger.
• Standard­diametre: 0,6 mm til karosseri, 0,8 mm til alm. pladearbejde, 1,0 mm til tykkere gods.

Match tråd, kontaktspids og liner i samme diameter for at undgå bird-nesting.

Brænderdele – Små komponenter, stor effekt

• Kontaktspids (tip): Leder strømmen over i tråden – skift så snart hullet er blevet ovalt.
• Gasdyse: Fordeler gasstrømmen. Rens for sprøjt med en tang eller anti-spatter-spray.
• Liner: PTFE til aluminium, stålspiral til stål. Trådmodstand = stabil bue.
• Tangvinkling: 5-15 ° push eller pull alt efter proces – brænderhals kan fås i forskellige vinkler.

Gasvalg og flow

• Ar/CO₂ 82/18 % (eller 80/20): God allround blande­gas til stål – pæn bue og lidt sprøjt.
• Ar/CO₂ 90/10 %: Fin til tyndplade; mindre varmeinput.
• 100 % CO₂: Billigt, men varmere bue og mere sprøjt.
• Gasflow: 8-12 l/min indendørs; øg til 14-16 l/min ved træk.

Sørg for tæt regulator, frisk O-ring og ingen lækage – tjek med sæbevand.

Personlig beskyttelse (ppe)

• Automatisk svejsehjelm: DIN 9-13 auto-set glas; indstil sensorer og slørings­tid.
• Læderhandsker: Lange manchetter beskytter underarmen mod sprøjt.
• Flammehæmmende tøj: Bomuld eller læderjakke – aldrig syntetisk.
• Sikkerhedssko: Stålkappe og gummi­sål isolerer mod strøm og gløder.
• Øre- og åndedrætsværn: Ved slibning/flex før og efter svejsning.

Ventilation og brandsikring af arbejdspladsen

• Lokal udsugning: Svejserøg indeholder metaloxider og ozon – brug punkt­sugearm eller åbne porte med gennemtræk.
• Ryd 5 m zonen: Fjern savsmuld, benzin, spraydåser og andet brændbart.
• Gnistskærme & brandtæppe: Beskyt omgivelser og bilruder mod svejse­sprøjt.
• Ildslukker: CO₂– eller pulverslukker minimum 6 kg, placeret synligt og tilgængeligt.
• Eftervagt: Hold øje med gløder 30 min efter slukket bue – især ved hule profiler.

Med det rigtige udstyr, korrekt materiale­valg og en sund respekt for sikkerheden er du godt på vej til at levere solide og pæne svejsninger i hjemmeværkstedet. Næste skridt er at få maskinen sat op – det dykker vi ned i i næste afsnit.

Opsætning og indstillinger: Fra kasse til klar svejsning

Selv den bedste MIG/MAG-maskine svejser kun, som du indstiller den. Følg nedenstående trin, så går du fra udpakket værktøj til perfekte perler på kort tid.

1. Vælg den rigtige polaritet

• DCEP (+ på brænderen) – standard til massiv tråd (stål, rustfri, alu) og de fleste rørtråde med gas.
• DCEN (- på brænderen) – enkelte fluxfyldte rørtråde uden gas kræver minus-pol.

Byt blot klemmerne i fronten på maskinen – tjek håndbogen, før relæet sættes til.

2. Klargør tråd, liner og kontaktspids

1. Spol tråden korrekt ind
   • Læg spolen så tråden kommer nedenfra ud (mod uret) – færre knæk.
   • Justér bremse/holdespænding: Spolen skal stoppe efter ½ omdrejning, når du slipper tråden.
2. Match dimensionerne

Tråd-Ø (mm)	Liner-farvekode	Kontaktspids
0,6	Blå	0,6
0,8	Rød	0,8
1,0	Gul	1,0

En for stor kontaktspids giver ustabil lysbue; en for lille klemmer tråden og skaber “bird-nesting”.

3. Justér trådhastighed og spænding

Begynd med maskinens anbefalede værdier eller nedenstående tabel, og finjustér:

Ståltykkelse (mm)	Tråd-Ø (mm)	Trådhastighed (m/min)	Buespænding (V)
1,0	0,6	4,5	16
2,0	0,8	6,0	18
4,0	1,0	8,0	22

• For høj trådhastighed → “skubben” pistol, sprøjt.
• For lav trådhastighed → tråd brænder tilbage, hul i kontaktspidsen.

4. Indstil gasflowet

• Start ved 10-12 l/min til almindelig ståltråd og blandgas (Ar/CO₂).
• Let træk? Gå op til 14-16 l/min.
• Ren CO₂ skummer mere – hold flowet 1-2 l/min højere for at jage luft væk.

Tjek for lækager med sæbevand; små siv kan koste en flasketank i løbet af et par timer.

5. Få styr på stick-out og induktans

• Stick-out (tråd, der rager ud): 10-15 mm til massiv ståltråd. Længere stick-out = mindre varme på materialet men ustabil lysbue.
• Induktans (på mange invertere):
  Lav værdi → skarp bue & mere sprøjt (tykkere plade).
  Høj værdi → blød bue, mindre sprøjt (tyndplade).

6. Brug synergiske programmer og tabeller

Mange hobby-maskiner har et synergic MIG-program: Drej kun på materialetykkelsen, så regulerer elektronikken spænding, trådhastighed og induktans proportionelt. Kontroller dog altid:

1. Om programmet matcher trådtype og gas (f.eks. “Fe-CO₂ 0.8” eller “AlSi5 1.0”).
2. At dine svejseparametre ligger midt i det grønne felt på displayet – rødt varsler overbelastning.

Ligger maskinen ikke inde med et passende program, så slå op i producentens tabel eller brug app-lommeregneren og tast værdierne manuelt.

Huske‐liste før den første perle:

• Polaritet tjekket
• Tråd indført, rulletryk korrekt
• Kontaktspids spændt, gas slange tæt
• Værdier sat ud fra tabel/synergy
• PPE på og brandskærm klar

Når alt ovenstående spiller, er du klar til at trykke på aftrækkeren og fokusere på selve teknikken.

Grundlæggende teknik: Forberedelse, bevægelse og varme-kontrol

Rust, maling, oxid og fedt forurener svejsebuen og giver porøsitet. Brug derfor altid en kombination af:

• Mekanisk afrensning: stålbørste, slibeskive eller lamelskive til at fjerne belægninger ned til skinnende metal 10-15 mm på hver side af fugen.
• Affedtning: tørre klude og isopropyl- eller acetonebaseret rensevæske. Ingen bremserens med olie-additiv!
• Afgratning / fasning: slib en lille V-kant på plader >3 mm for at sikre indbrænding.

Fugetyper og positioner

Vælg fuge efter materialetykkelse og tilgængelighed:

• L-fuge (hjørne) – hurtig, men varmer mere kant end flade.
• I-fuge (stump) – til tynde plader ≤3 mm; ingen luftspalte giver mindre op­smeltning.
• V- eller X-fuge – tykke emner >6 mm; giver fuld gennem­svejsning.

Svejsepositioner:

• PA (vandret bordposition) – lettest for begyndere.
• PF (lodret op) – kræver lavere varme og “væve-teknik”.
• PC (horisontal) og PE (over-hovedet) – reducer trådhastighed 5-10 % og arbejd hurtigere for at minimere dryp.

Pistolvinkel, “push” vs. “pull”

• Push (skub): Pistolen hælder ~10-15° fremad. Giver fladere svejsesøm og mindre sprøjt. Foretrækkes til tyndplade og alu.
• Pull (træk): Pistolen hælder ~10-15° bagud. Fokusere varmen, giver dybere indbrænding – nyttigt på tykt stål og ved lodrette op-svejsninger.

Rejsnings-hastighed og stringer vs. Weave

For høj hastighed = koldsvejsning; for lav = opbuk og gennem­brænding. Start med 5-7 mm/s og korrigér ud fra udseende:

• Stringer bead: Lige, smal strenge – bedst til tyndt eller galvaniseret stål fordi varmeinput holdes nede.
• Weave: Zig-zag (≤ 1,5 × tråd­diameter) – fylder brede fuger og lodrette op-svejsninger. Stop kort i hver kant for at sikre fusion.

Start, stop og kraterfyld

Tænd buen 5-10 mm inden fugen og bevæg dig straks ind i svejselinjen for at undgå en “kugle” i starten. Ved stop – slip aftrækkeren, men fortsæt 2-3 mm for at trække varmen ud. Brug kraterfyld-funktionen (hvis maskinen har den) eller lav et kort tilbage­slag for at fylde det lille hulrum, som ellers kan give revnedannelse.

Hæftning – Dine midlertidige “svejseklodser”

Placer hæftepunkter hver 150-200 mm; på tyndplade hver 50-100 mm. Skift side/ende for at minimere spændinger. Sørg for at hæftningerne er korte (½-1 sek.) og pæne – dårlig hæftning er en fejl, du senere ind­bygger i den færdige søm.

Tyndplade-tricks: Stitch, skip & backstepping

• Stitch (punktsvejsning): Svejs 10-15 mm, stop, lad køle 5-10 sek., fortsæt. Smelter mindre varme ind i pladen.
• Skip: Hop mellem ikke-tilstødende segmenter (fx A-C-B) for at fordele varmen.
• Backstepping: Svejs baglæns små sektioner, så hver nye streng starter i en kold ende; reducerer forvridning.

Kombiner gerne metoderne og punktslib overgange for et ensartet resultat uden gennembrændinger.

Huskeliste før buen tændes

1. Emner rene, tørre og faset efter behov.
2. Rigtig fuge og pistolvinkel valgt.
3. Trådspids stick-out 10-15 mm (CO₂-blanding) – kortere på tyndplade.
4. Test en lille stribe på skrot, justér spænding/trådhastighed inden “det gælder”.

Med disse grundlæggende teknikker på plads er du klar til at svejse stærke, pæne samlinger – uden at brænde hul i kassen eller dig selv.

Fejlfinding, vedligehold og næste skridt

Fejl	Symptom	Årsag	Quick-fix
Porøsitet	Små huller/bobler i svejsen	Dårlig gasdækning, fugt/snavs på emnet, for lang stick-out	Øg gasflow (8-12 l/min), kontroller slangepakke for læk, rens emnet grundigt
Sprøjt	Metalkugler omkring svejsen	For høj spænding eller for lav trådhastighed, forkert polaritet	Finjustér spænding ↘ 1-2 V eller øg trådhastighed, bekræft DCEP ved massiv tråd
Undercut	Rende ved fugen	For høj varme, forkert pistolvinkel, for hurtig rejsningshastighed	Sænk spænding/ampere, hold 5-15° push-vinkel, kør en smule langsommere
Manglende indbrænding	Flad, bred søm uden fusion i bunden	For lav varme, for hurtig bevægelse, uren fuge	Øg spænding/trådhastighed, rens og affedt, sænk rejsningshastighed
Koldsvejsning	“Klistret” søm, let at brække af	For lang stick-out, dårlig gasdækning, for lav varme	Forkort stick-out til 10-15 mm, tjek gas, hæv spænding 0,5-1 V
Birdnesting	Trådrede ved indløb i brænderen	For stram trådtrykrulle, slidt/for lang liner, tilstoppet kontaktspids	Løsn ruller til “noget modstand – ikke klem”, udskift/afkort liner, skift spids

Vedligehold – Lille indsats, stor gevinst

• Rengøring efter hver svejsning: Børst slagge og sprøjt af gasdysen, blæs kontaktspidsen ren med trykluft – især hvis du har svejset galvaniseret eller rustent stål.
• Udskift sliddele:
  • Kontaktspids – når hullet er blevet ovalt eller tråden går trægt.
  • Gasdyse – hvis gevindet er beskadiget eller der sidder brændt sprøjt fast.
  • Liner – hver 6-12 kg tråd (oftere ved alu/RVS), eller hvis du mærker ujævn trådfremføring.
• Gaslækage-tjek: Smør sæbevand på samlinger og manometer – bobler = læk. Stram let, udskift pakning eller o-ring.
• Løbende kalibrering: Notér de sweet-spot indstillinger (V, m/min, l/min) i en logbog – spar tid næste gang.

Kvalitetssikring i hjemmeværkstedet

1. Visuel inspektion: Jævn profil, 2T-regel (højde ≈ 0,7-1 x grundmaterialetykkelse), ingen revner eller porer.
2. Kryds-slib: Skær en prøve over, slib og tjek indbrænding. Sølvgrå zone midt i svejsen = korrekt fusion.
3. Bøje- eller hammerprøve: Bøj eller bank emnet – svejsen må ikke springe før grundmaterialet giver sig.

Øvelser, der rykker dig videre

• “Uendelig-tal” på plade: Sigt efter konstant lysbue og ensartet sømbredde. Giver fornemmelse for varmeinput.
• Vertikale stringers: Start lodret opad (3F) på 4-6 mm stål. Fokus på kontrollabelt smeltebad.
• Tyndplade-patch: Øv stitch- og skip-welding på 1 mm karosseristål uden gennembrænding.

Næste skridt – Rustfrit, aluminium og puls

Når stål føles trygt, er der masser af nye udfordringer:

• Rustfrit stål: Skift til 316L-tråd og Ar/CO₂ 98/2. Mindre sprøjt, men følsomt for varmetilførsel – brug kortere strenge.
• Aluminium: Kræver teflonliner, rørtråd eller AlSi5-massiv, Ren Ar og push-teknik. Start på 3-4 mm plade for at undgå koldsvejsning.
• Pulserende MIG: Maskiner med puls giver lavere varmeinput og mindre sprøjt – glimrende til tyndplade og rustfrit. Brug fabriksvalg eller synergiprogrammer som udgangspunkt.

Med disse fejlfindingstips, solide vedligeholdsrutiner og målrettede øvelser er du godt på vej til at leve lettere med LELE – én svejs ad gangen.