By Lele.dk 0 Comments
Sådan vælger du de rigtige bor til metal, træ og murværk

Kender du følelsen af at stå med boret halvt inde i stålpladen-kun for at høre den karakteristiske skærende knasen, mens spidsen brænder af? Eller når det dyre træemne flækker, netop som hullet skulle være perfekt? Uanset om du er weekend-handy eller fuldblods gør-det-selver, kan det rigtige bor være forskellen på et flot resultat og en frustrerende fiasko.

På LELE brænder vi for at få dine projekter til at glide nemt. I denne guide tager vi dig i hånden og gennemgår, hvilke bor der virkelig gør jobbet-om du skal igennem hårdt stål, finér eller beton med armering. Vi dykker helt ned i detaljerne: fra borets geometri, materialer og belægninger til hastighed, køling og sikkerhed. Undervejs krydrer vi teorien med konkrete fif til handymanden, så du kan gå direkte i værkstedet og bore som en pro.

Så grib din maskine, klik dit sikkerhedsbriller på plads og læn dig tilbage et øjeblik. Snart ved du præcis, hvilket bor du skal vælge, hvilken hastighed der er optimal, og hvordan du undgår det velkendte “åh-nej”-øjeblik. Lev lettere med LELE-og lad os tage hul på emnet!

Forstå borets opbygning: geometri, materialer og belægninger

Et bor består af tre vigtige geometri-elementer, som tilsammen afgør hvor hurtigt, rent og præcist du kan arbejde:

  1. Spidsvinklen
    118° er den klassiske “universal” vinkel, der bider hurtigt i bløde materialer som træ, aluminium og konstruktionsstål. 135° er fladere og giver et mere stabilt angreb i hårdere materialer som rustfrit stål og hærdede legeringer, fordi den reducerer tendensen til “vandring”.
  2. Skærekanten (lippet)
    Skarpe, polerede skærekanter giver kolde, rene spåner, mens en mikrofas (lille affasning) øger holdbarheden på bekostning af et lidt højere trykkrav.
  3. Spiralens stigning og kerne
    En høj stigning (stejl spiral) fjerner spåner hurtigt – godt til aluminium og plast, hvor spånerne er lange og klæbrige. En lav stigning (flad spiral) giver ekstra styrke til boret og bruges til hårde metaller, hvor spånerne er korte og varme.

Materialet – Stål er ikke bare stål

Materiale Nøgleegenskaber Typiske anvendelser
HSS (High Speed Steel) God sejhed, tåler moderate temperaturer Blødt stål, aluminium, træ, plast
HSS-kobolt (5-8 % Co) Høj varmebestandighed, bedre hårdhed Rustfrit stål, syrefast og hærdet stål
Karbid / hårdmetal Ekstrem hårdhed, sprød, tåler meget høje temperaturer Hærdede stål, støbejern, abrasive kompositter

Jo hårdere materialet er, desto højere skærehastighed kan det i teorien tåle, men husk at karbidbor kræver en stivere maskine og præcis opspænding for ikke at knække.

Belægninger – Guld er ikke kun til bling

En tynd PVD-belægning (2-4 µm) fungerer som varme- og friktionsbarriere, der forlænger værktøjets levetid og hæver den maksimale skærehastighed.

  • TiN (Titanium Nitride) – Den karakteristiske guldfarve. Reducerer friktion og øger hårdheden ca. 20 %. Velegnet til de fleste metaller.
  • TiAlN / AlTiN – Grå/violet. Endnu højere varmebestandighed; ideel til tør bearbejdning i rustfrit og højstyrke-legeringer.
  • TiCN – Blågrå. Lav friktion, god modstand mod abrasiv slitage; bruges ofte til bor til aluminium og støbejern.

Belægningen er kun så god som det underliggende bor. Et HSS-bor med TiN vil stadig blive overmatchet af et ubelagt koboltbor i rustfrit stål, når det gælder varmebestandighed.

Sådan vælger du i praksis

Starthul i tyndplade? Vælg et 135° HSS-koboltbor med TiAlN.
Hurtige gennemføringer i aluminium? 118° HSS-bor med TiN og høj spiral.
Boring i hærdet stål? Gå direkte til karbid – gerne med AlTiN-belægning – og husk masser af køling.

Metal: de bedste valg til stål, rustfrit og tyndplade

Skal du bore i metal, er valget af bor afgørende for både hullets kvalitet og levetiden på dit værktøj. Følg guiden her, så rammer du plet første gang – uanset om du står med blød stålprofil, tynd rustfri plade eller hærdet akselstål.

1. Vælg den rigtige borkvalitet

Materiale Anbefalet bor Fordele Typiske Ø (mm)
Blødt stål & aluminium HSS (High Speed Steel) Billige, lette at slibe, tåler moderat varme 1-13
Rustfrit stål & seje legeringer HSS-kobolt 5-8 % Høj varmebestandighed, mindre slitage, skærer i “sejt” materiale 1-13 (op til 20 i sæt)
Hærdet stål & støbejern Karbid/hårdmetal Ekstrem hårdhed, holder æggen skarp
(kræver stabil søjleboremaskine)		 3-12

2. Specialbor, der gør jobbet lettere

  • Stepbor (trappebor): Perfekt til tyndplade < 3 mm, da det udvider hullet uden at “rive” metallet. Ét bor dækker 4-12 trin i samme værktøj.
  • Keglebor: Ligner stepbor, men laver koniske huller – godt til kabelforskruninger og gradfri gennemføringer.
  • Centerbor: Kort, stift bor der laver et præcis styringshul (90°/60°). Forhindrer lange bor i at vandre på det glatte metal.

3. Teknikken: Sådan undgår du blåglødte bor og skæve huller

  1. Lav et pilothul – ca. 1/3 af slutdiameteren. Mindsker tryk på hovedboret og giver centreret hul.
  2. Sænk omdrejningerne. Brug tommelfingerreglen:
    RPM = 300 / (Ø i mm) for stål med HSS, 150 / Ø for kobolt/karbid. Håndboremaskiner har sjældent gear nok – brug lavest mulige trin.
  3. Skæreolie eller emulsion. Et par dråber forlænger levetiden markant – især i rustfrit, der bygger varme hurtigt.
  4. Stabilitet: Fastspænd emnet i skruestik og hold boremaskinen vinkelret. Ved Ø > 10 mm er en søjleboremaskine næsten uundværlig.
  5. Afbryd, køl ned. Bor i korte intervaller: 5 s boring, 2 s pause. Dyp evt. spidsen kort i olie.

4. Hurtige fejlsøgnings-tips

  • Lyseblå eller stråfarvede spåner → OK temperatur.
  • Mørkeblå spåner / røg → For højt RPM, for lidt køling.
  • Skrigende lyd → Sløv bor; slib eller udskift.
  • Boret “bider” ikke i rustfrit → Skift til koboltbor, øg trykket, sænk hastigheden.

Med det rette bor, korrekt hastighed og en smule skæreolie bliver metalboring hverken dyrt eller besværligt – og du slipper for at stå med røgende, ødelagte bor midt i projektet.

Træ: præcisionsbor til rene huller uden flis

  • Træspiral- og centerspidsbor (brad-point)
    Den lille spids i midten “bider” i emnet og centrerer borret, mens de to skærende forkanter scorer fibrene, før spiralen fjerner spånerne. Bruges til: Præcisionshuller i massivt træ, finerede plader og krydsfiner, når du vil undgå udflisning på ud- og indgangsside.
  • Forstnerbor
    Har en flad skærbund og sideknive. Skærer rent i både blødt og hårdt træ, også når du skal overlappe huller. Bruges til: Hængselskopper (Ø35 mm), dykkede propper, flade bundhuller og gennemføringer med usynlig bagsideflis.
  • Spadebor
    Billigt, aggressivt og hurtigt. Flad klinge med centreringsspids. Bruges til: Hurtige, grove huller (el- og VVS-gennemføringer) i konstruktionstræ, hvor finish er mindre vigtig. Vendes ofte, så man “gennemslår” sidste millimeter bagfra for at minimere flis.
  • Lange sneglebor
    Grov spiral og skruespids, der trækker sig selv gennem træet og sikrer effektiv spånudtransport. Bruges til: Dybdeboringer som gennemgående bjælkekonstruktioner, stolper eller limtræ. Kræver lavere omdrejningstal (300-800 rpm) og løft indimellem for at fjerne spåner.

Praktiske tips til splintfri, præcise huller

  1. Støttebræt bag emnet – læg et stykke affaldstræ under/bag din plade, så fibrene understøttes når borret bryder igennem.
  2. For- og bagsidebeskyttelse – malertape eller selvklæbende papir over borepunktet mindsker udflisning, især i finer.
  3. Korrekt omdrejningstal – træ tåler høje hastigheder, men undgå overophedning af store bor.

    Diameter Blødt træ Hårdt træ
    Ø3-6 mm 2 800-3 000 rpm 2 000-2 500 rpm
    Ø8-12 mm 1 500-2 000 rpm 1 200-1 800 rpm
    Ø16-35 mm (Forstner/spade) 700-1 200 rpm 500-900 rpm
  4. Start præcist – markér med syl eller et hurtigt “nikkestød” med borret, før du øger tryk og hastighed.
  5. Rens skærene – harpiks og træstøv brænder sig fast og sløver borret; aftør med mineralsk terpentin og en stiv børste efter brug.

Kombination af bor og boreteknik

Skal du lave et gennemgående hul, kan du først bore ¾ dybde fra forsiden med et centerspids- eller spadebor, vende emnet og bore de sidste millimeter fra bagsiden. Metoden efterlader pæne kanter på begge sider og udnytter de billige spadebor til at “sluge” materialet hurtigt.

Uanset borvalg gælder: Skærende værktøj skal være skarpt. Sløve skærte kan ikke skære fibrene rent og skaber varme, der brænder træet sort. Udskift eller slib dine træbor regelmæssigt, og opbevar dem tørt – især HSS-spidser ruster hurtigt i fugtige værksteder.

Murværk: karbidspidser, slagfunktion og SDS-systemer

Mur er ikke bare mur: hulsten, kalksandsten, letbeton og armeret beton stiller vidt forskellige krav til dine bor og din maskine. Følger du neden- stående råd, får du runde huller uden krakeleringer – og du skåner både bor og boremaskine.

Vælg det rigtige murbor

  1. Karbidspids (widia)
    Den lille, lod­dede hårdmetalplade i spidsen tager kampen op mod tegl, puds og beton. Kig efter:
    • Symmetrisk S-formet skær – centrerer boret og leder støvet væk.
    • 4-skærs geometri (krydsslibning) – nødvendigt i armeret beton, fordi spidsen ikke kiler sig fast, når den møder jern.
  2. Brug slagfunktionen korrekt
    Slaget (ca. 20.000-50.000 slag/min) pulveriserer materialet, mens rotationen fjerner støvet. Slå aldrig slaget til i lette materialer som gips eller porøs lecabeton – der risikerer du at flække blokken.

Sds – Sikrer optimalt energioverførsel

System Typisk ø-område Maskintype
SDS-plus 4-26 mm Boremaskine med hammerfunktion / let borehammer (2-4 kg)
SDS-max 12-52 mm (op til 150 mm med hulbor) Tung borehammer (5-12 kg) eller nedbrydningshammer

Den rillede SDS-tange låser boret, så slagenergien ikke dæmpes af almindelige kæber. Skal du bore mere end ø10 mm i beton, er en borehammer med SDS-plus næsten altid hurtigere og mere skånsom end en almindelig slagboremaskine. Over ø18-20 mm eller ved gennemgående huller i kraftigt beton bør du gå op i SDS-max.

Specialbor til sarte og hårde overflader

  • Fliser & glas: Brug diamant- eller spydformede flise/glasbor. Bor uden slag, lavt omdrejningstal, og køl med vand for at undgå revner.
  • Hulbor med karbidtænder: Til el-kabler og rørgennemføringer i mur eller letbeton. Husk forboring af centreringshul.

Sådan håndterer du armering

  1. Standser boret i beton, men går ikke videre? Du har ramt en armeringsjern.
  2. Skift til et HSS- eller koboltmetalbor i samme diameter, slå slaget fra, og bor igennem jernet.
  3. Gå tilbage til murboret, tænd slaget, og fortsæt ned i betonen.

Forsøg aldrig at presse et karbidmurbor igennem armeringen – det brækker spidsen.

Praktiske tip

  • Støvkontrol: Et simpelt støvsugeradapter reducerer støv og forlænger borenes levetid.
  • Smøring: Normalt unødvendigt i beton, men lidt vand kan køle ved dybe huller og minimere slid.
  • Skift bor i tide: Sløve karbidspidser kræver mere tryk og øger risikoen for revner i murværket – slib eller udskift.

Med de rette bor, den rigtige maskine og korrekt slagfunktion er selv hård beton ingen forhindring – og armeringsjern, fliser og glas klares uden drama.

Størrelser, skafttyper og kompatibilitet med din maskine

Før du lægger hånden på tegnebogen for at købe nye bor, bør du sikre dig, at de rent faktisk passer i din bore-/skruemaskine – og at maskinen kan trække dem. Her er de vigtigste parametre at holde styr på:

Skafttyper: Pasform i patronen

Skafttype Typisk patron Fordele Begrænsninger
Cylindrisk (rund) 3-bakke- eller nøglefri patron (0,8-13 mm / 1,5-16 mm) Universel, præcis centrering, billige bor Kan glide ved højt moment, kræver stramning
1/4″ sekskant (hex) Quick-release bit-holder eller kombi-patron Lynskift uden nøgle, bedre kraftoverførsel, ideel til skruemaskiner Maks. Ø ca. 12 mm; mindre præcis centrering i hårde materialer
SDS-plus / SDS-max Slagboremaskine eller borehammer med SDS-sokkel Automatisk låsning, tåler høje slagenergier, hurtig skift Kun til hammerfunktion (SDS-bor er ofte længere og dyrere)

Tip: Har du kun én maskine, kan adaptere redde dagen, men de tilføjer længde og reducerer præcision.

Diameter og tolerancer

  1. Metal: Følg ISO-toleranser. Skal du have en M8-gevindstang igennem, vælg Ø8,5-bor for let pasning i blødt stål, Ø8,8 i rustfrit.
  2. Træ: Her er materialet mere tilgivende. Bor 0,5-1 mm under skruens gevinddiameter for maksimal trækstyrke.
  3. Murværk: Hullets faktiske Ø ender ofte 0,5-1 mm over bordiameter på grund af slaget. Brug fabrikantens tabel, hvis du monterer plugs/rawlplugs.

Trinvist boring til store huller

  • Bor pilothul først: ca. 1/3 af slutdiameteren.
  • Udvid gradvist i 2-3 trin eller brug stepbor/keglebor i tyndplade – det minimerer grater og varme.
  • I hårdt træ og tyk stålplade: afslut med lavt omdrejningstal og rigeligt skæreolie for at undgå fastlåsning.

Tjek maskinens kapacitet før indkøb

  • Borepatron-spænd: almindelige patroner accepterer typisk 1,5-13 mm; SDS-plus dækker Ø4-26 mm; SDS-max starter ved Ø12 mm og går op til 52 mm eller mere.
  • Omdrejningstal (RPM): Større bor kræver lavere RPM. Har din maskine bare én hastighed på 1 800 RPM, er Ø13+ mm i stål urealistisk.
  • Moment: Tungt boring i træ (spade- eller sneglebor Ø25+ mm) kræver min. 50-60 Nm; ellers stopper maskinen – eller dit håndled.
  • Slagenergi: Til beton skal du kigge på joule-værdien. Under 2 J er til sporadisk plug-boring; 3-5 J er komfortzonen for Ø12-20 mm i armeret beton.

Matcher du skaft, diameter og maskinkraft korrekt, får du både renere huller og længere levetid på både bor og maskine – og du slipper for overraskende motorlugt midt i jobbet.

Hastighed, køling, vedligehold og sikkerhed

Det bedste bor slides hurtigt, hvis det kører for hurtigt, bliver for varmt eller ikke behandles ordentligt. Her får du de vigtigste retningslinjer, så både bor, maskine og håndværker holder længere.

Omdrejningstal – Tommelfingerregler

Materiale Ø < 5 mm Ø 5-10 mm Ø > 10 mm Tip
Aluminium/blødt stål 3 000-2 000 rpm 2 000-1 200 rpm 1 200-600 rpm Let tryk, skæreolie valgfrit
Rustfrit stål 1 500-1 000 rpm 1 000-600 rpm 600-300 rpm Masser af skæreolie
Messing/kobber 3 000-2 500 rpm 2 500-1 800 rpm 1 800-900 rpm Stabilt tryk, olie kun til kobber
Træ (spiral- & centerbor) 3 000-2 400 rpm 2 400-1 800 rpm 1 800-1 000 rpm Høj hastighed = rene snit
Murværk med slag 600-1 200 rpm (afhænger af maskinens slagantal) Lavt gear, konstant tryk

Husk: Jo større diameter, jo lavere omdrejningstal. Kører motoren kværnende eller ryger der blå spåner ud, er hastigheden sandsynligvis for høj.

Køling: Olie, vand eller bare en pause?

  • Skæreolie: Essentiel til stål, rustfrit og hårde metaller. Sænk temperaturen, forlæng levetid og få pænere spåner.
  • Vand/sæbevand: Bruges ofte ved glas- og fliseboring (uden slag). Dryp lidt på hullet hvert halve minut.
  • Luftpauser: Ved træ og murbor kan du nøjes med at trække boret ud hvert 10-15. sekund for at fjerne spåner og lade spidsen køle.

Vedligehold: Skærpning, rengøring og opbevaring

  • Skærpning: Spiralbor i HSS kan nemt friskes op på en borsliber eller slibesten (hold 118°/135° vinklen). Karbidbor og forstnerbor kræver diamantfil eller professionel slibning.
  • Tegn på udskiftning:
    • Boret piber eller brænder sig fast trods korrekt hastighed.
    • Spidsen er udglødet (skæreværktøjet misfarvet lilla/blå).
    • Sløve skærekanter giver grater eller revner materialet.
  • Rengøring: Tør metalbor af i olieklud, fjern harpiks fra træbor med sprit, og skrab betonstøv af karbidbor.
  • Opbevaring: Hold bor adskilt i kassette eller rulle. Rustfrit miljø? Læg et par silicaposer i æsken.

Sikkerhed først

  • Fastspænding: Brug skruestik, bordboremaskine med skruetvinge eller borestander. Et løst emne er farligere end et sløvt bor.
  • Værnemidler:
    • Beskyttelsesbriller – spåner flyver hurtigere end du når at blinke.
    • Høreværn – især ved slagboring og borehammer.
    • Handsker – men ikke tæt på et roterende bor! Brug dem kun til emnehåndtering, ikke under selve boringen.
    • Åndedrætsværn – nødvendigt ved trykimprægneret træ, rustfrit spånsmitte og betondyb.
  • Støvkontrol: Tilslut støvsuger eller brug sug/udsugning. Quartzstøv fra beton er både kræft- og silikosefremkaldende.
  • Nødstop & batterisikkerhed: Kender du maskinens bremsesystem eller nøglestrøm? Fjern batteriet før skift af bor.

Med korrekt hastighed, køling, vedligehold og sikkerhedsadfærd holder dine bor længere, dine huller bliver flottere – og du selv undgår både dyrt udstyr og unødige skrammer.